Arkiver

Nyheder

Ny Angel Investor ser dagens lys – og Microsoft står bag

I nat, dansk tid, blev Bing Fund offentliggjort, Microsofts nye Angel Fund/Incubator.

Rygterne har kørt i noget tid, om Microsofts nye Angel Investment Fund, og i nat gik det noget omtalte projekt live.
Bing Fund er en angel fund og inkubator, “startet af iværksættere, sponsoreret af Bing med opbakning fra Microsoft.”

Programmet giver adgang til angel-investering, samt i minimum fire måneder at arbejde sammen med Microsoft’s eksperter, benytte deres lokaler i Seattle, og få adgang til Bing’s unikke API’er og adgang til “bestemte teknologiske aktiver udviklet af Microsoft Research.

Vi kommer desværre ikke til at se noget af denne “Microsoft kapital” i Danmark, ligesom så mange andre angel funds og inkubator-programmer fra staterne mod vest, kræver Bing Fund at du er stationeret i USA. Derudover skal man arbejde med online eller mobile-medier, og have en allerede virkende prototype- helst live.

Bing Fund kommer eftersigende til at arbejde tæt sammen med en række interessenter, bl.a. Microsoft BizSpark, acceleratorer og Venture Capital-samfundet.

Vores kontakt i Microsoft BizSpark er desværre på ferie, men vi arbejder på at få en kommentar, om mulighederne for danske startups!

1 kommentar

Skriv et svar