Queue-it, den danske startup der leverer online køsystemer til blandt andre SKAT og billetlugen, åbner nu kontor i Sydafrika.
Det nye kontor åbnes i samarbejde med Clickthrough Software Solutions (Pty) Ltd, der vil stå for salg og markedsføring af Queue-it’s løsninger.
Vi er meget glade og stolte over at meddele, at Queue-it i dag har åbnet kontor i Sydafrika. Dette er et marked med stort potentiale for det virtuelle kø-system.Udtaler Camilla Ley Valentin, CCO og Co-founder i Queue-it.
Sydafrika er i en vækstfase online med kraftigt stigende internetpenetration, og landet er allerede langt fremme f.eks. med hensyn til offentlig digitalisering, hvor kø-systemet vil finde en bred anvendelse
Queue-it er allerede på det sydafrikanske marked, hvor deres kundeportfolio bl.a. tæller den førende Sydafrikanske billetudbyder, Computicket.
Vi vil løbende følge udviklingen af Queue-it’s afrikanske eventyr!
4 kommentarer