Arkiver

Nyheder

Er græsset grønnere i udlandet #1

Er Græsset Grønner På Den Anden Side?

Er græsset grønnere i udlandet?

Mange danske entrepreneurer og startups tænker over, at det kunne være fedt at flytte til udlandet og blive udenlandsdanskere.Styre deres startup-virksomhed og arbejde på deres world domination-filosofi under de varme himmelstrøg, og leve jet set-livet i de få ledige minutter man nu har ved siden af den nye ”biks” man er ved at banke op. Men er det nu også så super cool som startup-rookie? Er græsset virkelig grønnere på den anden side af den danske grænse som startup? Over de næste par måneder vil jeg prøve at belyse det emne lidt nærmere og komme med hands on og real life-dokumentering,  set fra min egen vinkel og erfaring som ”udvandrer”.

Som  inkarneret udenlandsdansker, har jeg prøvet at starte virksomheder op på Malta, Cypern, Thailand i Kina, Tyskland, England og ja endda på så eksotiske steder som Curacao og Panama. Og ja… selfølgelig også i Danmark, men Danmark er for en gangs skyld irrelevant- vi ved jo allesammen hvordan man smører smør på brødet, så den lader vi ligge for nu.

Jeg kender massere, kva mit netværk, der har prøvet at flytte til udlandet for at starte deres nye virksomhed op, nogle med mega success og andre med totale fiaskooplevelser… Men hey, sådan er det jo at være entrepreneur, så op på hesten igen og prøv igen.

Mit nysgerrighed og til dels også min ”jeg-kan-og-vil-selv-attitude” dengang gjorde, at jeg i en relativ ung alder (omkring de 20) bare tog skridtet og flyttede til udlandet…Farvel Danmark og hej hej du store verden. Nu, 19 år efter og en hel del ”tæsk” og oplevelser senere, sidder jeg så på Malta. Og selvom jeg dog har været hjemme og vende i Danmark et par gange for at slikke mine sår, græde på farmands skulder og prøve lykken i Danmark, så gjorde mine fandenivoldske stædighed at jeg stak af igen. Ikke på vilkår om jeg kunne slåes ud af lidt modgang. Så efter lidt ”af-skade-bliver-man-klog” så var den der, eller det troede jeg i hver fald. Men man lærer jo noget nyt hver dag, gud ske tak og lov for at jeg ikke ved alt- sådan næsten da 😉

Men nok om mig, who cares! De typiske ting der lokker startups til udlandet (Her taler vi ikke om dem som sidder i incubatormiljøer) er: Lav eller ingen skat, lavere omkostninger ved selskabsstiftelse, billigere/lavere lønninger til ansatte og virksomhedsadministration, lavere husleje og bedre lokaler. Ja der er mange ting der vejer op- ej at forglemme bedre klima, flugten fra janteloven og muligheden for at have en fed villa med egen pool (for det samme som en et-værelses lejlighed på 30 kvm med fælles bad koster i København). De tre sidstnævnte  står  højt på min egen liste- hvis man eks. vælger Middelhavet som base.

Rookies og grønne startups
Ud fra min personlige erfaring vil dog anbefale helt ”grønne startups” lige at klappe-hesten med den der gør-det-selv drøm. Det er altså ikke helt som at gå en tur i Silvan og det tager helt sikkert mere end de 5 min i Fakta. Tag istedet og kig på hvad der er af incubator muligheder, stadig i udlandet, men lidt tættere på de danske himmelstrøg. Eksempelvis Berlin: super fed og hot startup by, hvor der er rig mulighed for at komme i en af de trendy incubators, massere at networke med, billig husleje og en et sted hvor man kan få en ordentlig en på opleveren efter fyraften! Nå ja og så er Currywurst nu heller ikke sådan at kimse af.

(Kendte Berlin Tech Startups – ultimo 2011)Berlins Tech Startup Scene

Men hvorfor er han nu så negativ vil nogen spørge… hvor svært kan det være?. Well, lad os bare sige ”been there, done that”. Græsset er grønnere på den anden side, når man har den rigtigegræsslå maskine og dyret er tunet tilpas nok. Jeg siger ikke lad være med at gøre det, men blot at man virkelig skal lave sin research, både personligt i henhold til familie, venner, kæreste etc.,  men også for sin nye virksomhed. Alt har sin pris og for nogen bliver det som skulle have været drømmeeventyret, en dyr fornøjelse- ikke kun finansielt, men også tidsmæssigt, da du jo helst skulle bruge din tid på at få kickstartet din nye virksomhed og ikke 80/20 på at forstå og lære alt det ”kedelige” i dit nye hjemland som omhandler skat, moms, kontrakter, medarbejder-håndtering og hvordan tingene bliver gjort (eller ikke bliver gjort..) Én ting kan du være sikker på, og det er at uanset hvor det er i verden du vælger at slå dig og din nye virksomhed ned, så er det_meget_ anderledes udenfor den lille danske andedam, på godt og ondt.

The Good, The bad And The Ugly

Men mere om the good, the bad and the ugly over de næste par gange. Det her var mere en teaser omkring dette utroligt spændende emne, som mange  tænker på, men kun få taler om, det er jo sådan lidt et tabu belagt emne i Danmark at ”udvandre”, som jeg også kommer til at skrive om lidt senere hen.

Så hvis du kunne du tænke dig at læse mere om det at stifte selskab i udlandet, de sociale udfordringer som udenlandsdansker, det at opbygge og styre en udenlandsk virksomhed og læse lidt om hvad man skal og helt sikkert ikke skal som udenlandsdansker, og generelt høre mere om fordele og ulemper, så stay tuned and stay sharp. Jeg vender snart tilbage med nyt fra de varme himmelstrøg.

Kilder:

Berlin Startups (Billede)

Skriv et svar