Arkiver

NyhederSlush

Slush – en finsk startup-konference

Dette er et gæsteindlæg af Mette Maagensen fra CIEL-LAB

I sidste uge kunne man opleve Slush 2012, som er en finsk startup-konference, hvor de bedste startups inden for tech i Nordeuropa og Rusland, samles for at møde førende investorer og medier fra hele verden. Konferencen har kapacitet til 2500 gæster, 500 Startups, 200 investorer og 50 speakers samlet omkring et omfattende program. Konferencen er arrangeret af Startup Sauna, seed accelerator for early-stage startups i Helsinki.

Med flere elementer på en gang blev der skabt et godt grundlag for begge dage. Main Stage kørte på med speaks i forskellige formater, som bød på både keynotes, panel debat og mini interviews. Det skabte et super godt flow med korte og skiftende typer oplæg, hvor der som en inspirationspause et par gange i løbet af begge dage, var pitches fra nogle af de tilknyttede start-ups. Demo Area var området, hvor førende finske startups havde en stand med mulighed for at showcase deres produkt og networke. Her var Pitch stage tilknyttet, hvor der var 100 pitches onsdag og de 20 bedste torsdag, hvoraf de bedste fem konkurrerede på main stage som et afsluttende element. Event Stage dækkede mere intime og længere sessions, hvilket jeg desværre ikke fik oplevet så meget af.

Down-to-earth stemning
Konferencen blev afholdt i The Old Cable Factory, som er en af nokias gamle kabelfabrikker i Helsinki, hvilket sammen med hele designet af konferences interiør og belysning skabte en rigtig hyggelig og down-to-earth stemning, modsat de meget oplyste store haller man tit ser til messer herhjemme.

Jeg satte især pris på Mike Butchers interview af Eric Wahlforss, founder og CTO i SoundCloud, som endte ud i rock’n’roll indslag med Mike Butcher på guitar og Eric Wahlforss på sang. Andreas Ehn fra Spotify og Wrapp talte om forskellen på at starte en virksomhed i dag ift. 2006, da spotify begyndte, hvor det konkrete råd var at se fem år tilbage og se hvor meget der har ændret sig og så overveje, hvad der kommer til at ske de næste fem år.

Mygdal på scenen
Sidst men ikke mindst gjorde Thomas Madsen-Mygdals korte talk med fokus på ”designing change” indtryk på mig. Der var fokus på, at vi skal lære at artikulere, hvad vi egentlig gerne vil ændre, og så finde vores egen vej og skabe nye regler.

Udover inputs fra scenen var det også værdifuldt at komme helt tæt på de nystartede iværksættere, som forstod at sælge deres startup. Iblandt var der både nye it platforme som dreamdo (http://www.dream.do/) – et socialt netværk omkring at føre sine drømme ud i livet, clerkd (http://clerkd.com/) – ny musiktjeneste der husker, hvor du har hørt musik og gør filtrering og feed mere personling og copygr.am, der fremkalder dine instagram fotos og sender dem direkte til døren, til Synoste som udvikler innovative ortopædkirurgiske løsninger og danske BioMicore, der har udviklet en selvreparerende chip.

Overordnet var der skabt et rigtig fedt koncept omkring samling af startups, investorer, og gæster, hvilket skabte en god synergi mellem inspiration og talks med konkrete tips. Jeg synes det fungerede rigtig godt både som showoff af den finske startupscene, som virkelig har udviklet sig meget de sidste år, men også som mulighed for networking, inspiration og konkrete møder mellem startups og investorer.
Forhåbentlig vil vi se noget lignende på den danske startupscene, som kan skabe samme synergi i mellem de forskellige aktører.

1 kommentar

Skriv et svar