Arkiver

Nyheder

Fem tips til at gøre juleferien den bedste hidtil, for dig og din virksomhed

Af gæsteblogger Martin Bjergegaard, medstifter af Rainmaking og medforfatter af bogen “Winning without Losing”

Nu hvor julen står for døren, føler mange af os, at vi har mere travlt end nogensinde.

Hvordan vil du bruge din juleferie?

Der er mange forskellige måder at gribe julen an på. Hvem vil så diskret som muligt tjekke mails 1. Juledag, og hvem vil bruge den festlige højtid som det oprindeligt var meningen? Hvilken lejr hører du til? For iværksættere som selv styrer deres kalender, kan udfordringen paradoksalt nok være allerstørst.

Få et bedre overblik
Nogle økonomer og arbejdsgivere nævner hvor dyr julen er, fordi folk tager fri fra arbejde. Den anden side af mønten er hvor meget det koster for samfundet, når stadig flere går ned med stress – eller bare er almindeligt udbrændte. Mange sygdomme er tæt forbundne med netop stress. Omkostningerne i forbindelse hermed er betydelige.

Men endnu vigtigere er formentlig det tab af kreativitet og effektivitet som overanstrengelse og udbrændthed medfører. Disse omkostninger er sværere at måle, men for den moderne iværksætter er netop evnen til at arbejde kreativt og effektivt det allervigtigste aktiv. Det at man læser mails, eller sidder ved skrivebordet, skaber ikke nødvendigvis nogen værdi af betydning, hvis man har mistet overblikket eller klarsynet.

I takt med at mange af os får mere travlt er vores svar ofte at skubbe hårdere på, skære ned på pauserne, motionen, tiden med familien, måske endda søvnen. Nogle iværksættere bruger juleferien i et desperat forsøg på at ”komme til bunds” i en masse arbejdsopgaver. Hvor fristende det end kan være, så prøv at modstå det.

Nyd et break fra din business
Vi ved alle at livet handler om gode øjeblikke og sociale stunder. For mange af os er julen en af det mest ideelle muligheder for at skabe disse.

Tag dig tid til at nyde god mad og drikke, samvær med familie og venner, og til at have det sjovt. Det vil betyde at du kommer tilbage til arbejdet med nye perspektiver, styrket energi, og fornyet effektivitet. En pause giver vores krop chancen for at restituere, og vores tanker mulighed for at blive samlede og fokuserede.

Når alle åbner julegaver, eller sidder omkring bordet, så vid at det bedste du kan gøre for både dig selv og din virksomhed, er at være sammen med dine nære og tilstede i nuet. Her er fem tips til at gøre denne juleferien til den bedste du har nogensinde haft:

Et nyt spændende år venter forude
Fejr succeserne i det forgangne år. Uanset om det er stort eller småt, så gør status over alt det som gik godt. Fejr også en ny begyndelse. Dette er det perfekte tidspunkt at komme i det rette mindset til at bevæge dig stærkt videre.
Husk at få trænet, sovet og tilbring tid ude i den friske vinterluft. Feriesæsonen handler afgjort om at nyde og fejre, og få lidt ekstra lækkert at spise og drikke. Men afsæt også tid til aktiv rekreation. Du kan gøre begge dele. Det handler om at gå ind i det nye år stærkere end før juleferien begyndte – ikke om at være slidt ned af forskellige årsager.

Få tid til at slappe af
Tag tid til at blive organiseret. Giv dig selv ro, og tag en pause fra de daglige opgaver, men tag en time eller to til at få gjort de få ting som du altid udskyder, men som du ved kunne gøre dig meget mere effektiv. Ryd op i dine filer, eller kom i gang med at bruge det nye regnskabsprogram.
Sørg for at dine kolleger også har balance. Opfordr dem du arbejder sammen med til at gøre som dig, og til at nyde den særlige julestemning. Hvis alle har gode oplevelser i julen, så vil der være historier og god energi at udveksle bagefter – og du undgår at din fornøjelse vækker misundelse hos andre.

Den kommende tid kan virkelig være den bedste jul hidtil, for både dig og din virksomhed. Men det er kun fire tips, siger du? Jeg ville gemme det vigtigste til sidst. Nr. fem: Lav ikke undskyldninger for hvorfor du tager tid til at slappe af, oplade batterierne og more dig. Folk vil respektere din integritet, særligt når du og dit team beviser at metoden virker ved at sætte nye standarder for performance til januar.

Brug for et konkret tip til at gå fra ”stress” til ”overskud” på 2 minutter, se her: http://winningwithoutlosing.org/create-a-two-minute-oasis/

Winning Without Losing udkommer til maj, men kan allerede forudbestilles på Amazon her: http://www.amazon.co.uk/Winning-without-Losing-Strategies-successful

Skriv et svar