Arkiver

Nyheder

Piratkopiering af apps kan true Apples Appstore

To nye services truer Apple og Googles app stores på livet med piratkopierede apps! Derved udfordrer de ikke alene giganternes indbringende distributionskanaler, men også det ”trygge” ecosystem som de garanterer de mange udviklere, som fylder deres virtuelle butikker.

Apple kunne gå lettet ind i det nye år. Installous, en applikation som gav mulighed for, at downloade piratkopierede apps på jailbroken devices, lukkede pludseligt. Apples glæde blev dog kort.

Ifølge TWN, er to alternativer til Installous dukket op, ved navn Zeusmos and Kuaiyong. Den altoverskyggende forskel, mellem Installous og disse nye services ligger i, at de nye services giver brugerne mulighed for, at downloade crackede og ulovlige apps direkte på IKKE jailbrokne devices.

Derved kan man med en simpel one-click løsning downloade piratkopierede apps direkte på sit device, uden at Apple umiddelbart kan stoppe det. Dette betyder blandt andet at Apples mange leverandører af apps, ikke kan være sikre på at få den forventede betaling på deres apps, da der nu er en risiko for, at de bliver stjålet.

Læs hele artiklen fra The Next Web her:
http://thenextweb.com/apple/2013/01/01/low-down-dirty-iphone-app-pirates

Snyder Apples licensregler
Måden de to pirat services fungerer på, er dog meget forskellig. Kuaiyong er en kinesisk service som, ifølge TNW, har fundet en måde at omgå Apples licensregler på, ved at redistribuere samme kopi af en app flere gange til forskellige brugere.

Zeusmos som er en amerikansk service, udviklet af den kun 15 årige hacker Uhelios, har derimod valgt en anden model. De har gjort det lettere at udnytte Apples udvikler-licenser og dertilhørende certifikater, til at installere apps direkte på devices.

Efter opmærksomheden omkring Zeusmos begyndte at vokse, har de dog udsendt en pressemeddelelse, hvor det bliver lovet at problemet vil blive tiltalt. Her beskrives det blandt andet, at Zeusmos oprindelige ide var at lave et forum for apps der aldrig nåede igennem Apples nåleøje. Dette er blevet en stor gruppe, som blandt andet tæller den kontroversielle gratis musik service Grooveshark.

Læs hele Zeusmos pressemeddelelse her:
http://jamieede.co.uk/news-zeusmos-no-more-piracy-official-statements

Musikbranchen om igen?
Trods denne sene selvindsigt i sin egen undergravende effekt, er Zeusmos muligvis kun et symptom. Som vi så for omkring 10 år siden i musikbranchen, skød utallige services op som bistod piratkopieringsprocessen.

Dette kan meget vel også ske denne gang. Men hvilke konsekvenser dette vil have, er måske nok for tidligt at sige. Apples ledelse må dog i en stille stund overveje, om deres stramme topstyring har avlet et modtryk, som måske er for svært at håndtere, selv for Apple?

1 kommentar

Skriv et svar