Arkiver

DebatNyheder

Daniels time-out: Lad os ryge en fredspibe og dele en pizza

Vi lukker ikke helt i for pizzakassen endnu, men prøver i dette blogindlæg, at bede alle parter om at sætte sig ned og ryge en fredspibe og dele en pizza, det tror jeg der er brug for. Der har været meget debat siden Jesper Buch udgav sin bog og denne debat har kørt på de sociale medier, på startup kontorer rundt i landet og diverse blogs.

Misforståelse og udsagn har opildnet debatten og flere gange har jeg selv følt at have hånden placeret dybt nede i et hvepsebo. Jeg kan sagtens se Jesper Buchs side, der føler han blev sendt ud på et sidespor i et startup, som han selv havde bygget op og ånden som var en del af ham og en del af JustEat dna, også var forsvundet. På den anden side kan jeg også se at danske JustEatere må undre sig over nogle af de udsagn der er i bogen, måske ikke passer til deres dagligdag. Måske stikker der noget dybere, som jeg ikke har kendskab til.

“Det som jeg og rigtig mange af vores nuværende JustEatere, især dem i Danmark er træt af, er at den tidligere direktør fra selskabet kritiserer vores virksomhed på nogle parametre som jeg ikke tror han ved særlig meget om”, siger Klaus Nyengaard fra Group CEO fra JustEat.

Jeg tror rigtig meget handler om misforståelser og en ildsjæl der har haft udfordringer med at give sit livsværk videre. Hundrede procent forståeligt, for hvis man har arbejdet noget op helt fra bunden og været igennem alle de nedture og opture, så ville det næsten være helt umenneskeligt, ikke at have det på den måde.

I følge Klaus Nyengaard, så har den tidligere direktør ikke været i virksomheden de sidste mange år og den kritik der i øjeblikket kører gennem hans bog og i de sociale medier, skyldes udsagn fra et par tidligere JustEatere, og ikke alle de mange hundredevis af ansatte der er hos JustEat i dag. Dette bakkes op af Giorgio Ponticelli, der har følt sig nødsaget til at lave et blogindlæg kaldet “The Myth of the “Old Just-Eat Culture”, der gerne vil sætte en tyk streg under, at JustEat er en fantastisk arbejdsplads, med en helt speciel ånd. Han fortsætter og roser mellem linierne kulturen i JustEat, både helt tilbage fra startup dagene men også frem til idag.

“Der er ikke nogen gammel og ny kultur. Der er kun en kultur der har udvilket sig, og den har beholdt de gode værdier fra startup dagene: Offervillighed, målrettethed og med et ambitionsniveau helt i top. Samtidig med det har vi lært nye ting, som professionalisme, respekt for arbejdspladsen, læring blandt medarbejdere”, skriver Giorgio Ponticelli i blogindlægget

Jeg tror Giorgio har fat i noget helt rigtigt, der gennemgåes en evolution fra startup tankegangen, til en mere om man vil kalde det corporate tankegang – sagt på en anden måde, virksomheden bliver ældre og der kommer nye værdier, men grundstrukturen tilpasser sig til en ny tid.

Som founder af et startup, hvor man har brugt titusindevis af timer og bygget det op sten for sten, så må de være hårdt at være en del af denne evolution. Man har blødt, svedt, skreget, grædt og ikke mindst glædet sig over alle de oplevelser man har haft. Det er noget der sætter dybe spor i den person man er blevet og hvis alt dette en dag er væk, ja hvem ville ikke føle et tomrum. Og når man så ser virksomheden agere på en anden måde end den man selv står for, så vil det ikke gøre noget bedre.

“Det er religion! Det er to kulturer der clasher, det er sket tusindvis af andre steder rundt i verden”, siger Jesper Buch til os og fortsætter.

“Alle er i sin gode ret til at fortælle, hvis der ikke er noget der fungerer, og det er det jeg har gjort.”

Er der våbenhvile på vej
JustEat sendte i fredags en mail til Jesper Buch, hvor de foreslog at Jesper skulle komme forbi og fortælle medarbejdere hos JustEat, hvorfor deres nuværende kultur er så forkert.

“Det synes vi er konstruktivt og jeg tror også det er i hans egen interesse, at vi får flyttet denne diskution fra det offentlige rum, hvor der er mange folk der deltager, der ikke har kendskab til fakta, til et andet rum, hvor vi kan få en saglig diskution.”, siger Klaus Nyengaard

Om Jesper Buch tager imod tilbuddet fra JustEat er vi ret tvivlende overfor, for som Jesper udtaler til Trendsonline.dk:

“Så er jeg holdt op med at ryge.”

Vi håber dog stadig at stridsøksen begraves, om det så bliver på mødet som Klaus Nyengaard foreslår eller et Worldmeeting eller noget helt tredje. Jeg tror det bedste ville være at ryge en fredspibe og dele en pizza, og hvis der er brug for det vil jeg gerne være tredje mand rundt om bålet. Om dette så skal være efter El Camino eller et helt andet sted, det skal være op til de involverede parter.

Skriv et svar