Newsperience er på markedet med en ny konkurrence-app til Facebook, og med den er det muligt i løbet af 10 minutter at have en konkurrence oppe at køre på Facebook. Konkurrence-app’en er lavet i tre forskellige udgaver med hver sit fokus. De tre er: 1) afstemning, 2) fotokonkurrence og 3) klikkonkurrence. Disse apps kan fungere som et redskab for dit startup.
Newsperience offentliggjorde i går, at de har tre nye konkurrence-apps til Facebook på markedet. Èn af de ting, der er værd at fremhæve er, at de overholder Facebooks terms of use. Derfor skal man som startup ikke bekymre sig om dette aspekt.
Konkurrence-app’en kan med fordel bruges som led i en kampagne. Det kan f.eks. være i forbindelse med branding, eller som en form for brugerinvolvering.
De tre apps som beskrives således på Newsperiences hjemmeside:
Afstemnings-app:
”Med Std-Afstemnings App uploader du selv de billeder og historier, der skal stemmes på, og overlader afstemningen til dine (nye) fans. Lad fans vælge hvilken produktvariant de bedst kan lide.”
Fotokonkurrence-app:
”Med Std-Fotokonkurrencen får du fans til at uploade billeder og historier, og samtidig vil de arbejde for at få venner og andre til at stemme på deres indlæg. Dette er en god måde at skabe engagement og tiltrække nye fans.”
Klikkonkurrence-app:
”Med Std-Klikkonkurrencen får du den absolut simpleste konkurrenceapplikation. Brugeren skal nemlig blot klikke på en knap for at deltage. Dermed stiger potentialet for stor deltagelse.”