Open Pitch Day i København

D. 16. april afholder Startupbootcamp MobilityXL Copenhagen en Open Pitch Day i København, hvilket er en del af deres globale Open Pitch Tour. Open Pitch Day er et uformelt arrangement, hvor startups har mulighed for at pitche deres idéer til Startupbootcamp og få feedback fra erfarne mentorer. Formålet er, at tilføre værdi til de startups der pitcher ved at give øjeblikkelig feedback samt at finde de bedste startups, der kunne være relevante for Startupbootcamp accelerator programmerne.

Til Open Pitch Day vil der være omkring fem mentorer til at give feedback til de nye startups og deres idéer. De tilmeldte startups får fem minutter til at pitche for Venture Capitalister, Angels og serieiværksættere, hvorefter de får 20-25 minutters feedback på deres idé og koncept.

“Vi håber, at vi kan komme til at se nogle idéer og nogen startups, som vi ikke normalt ville se eller høre om. Og så håber vi selvfølgelig også, at de får noget ud af det, og at de føler at det kan støtte og hjælpe deres proces, at de kan få lov til at pitche foran de her folk”, fortæller Morten Krarup Kristensen, som er COO for Startupbootcamp, til Trendsonline.dk tweet

Panelet vil bestå af:
Peder Nedergaard – Angel Investor
Christian Wylonis – Venture Capital Associate ved Creandum (bl.a Spotify)
Simon Schock – Sortedam Ventures
Lars Buch – Head of Startupbootcamp MobilityXL Copenhagen
+ En joker der ikke er offentlig endnu

Så det er ikke hvem som helst, de tilmeldte startups får feedback fra. Morten Krarup Kristensen fortæller, at det er helt bevidst, at det er ”de tunge drenge” panelet består af. Det er det, der skal til for at tiltrække de rigtige folk til arrangementet:

”Det er nogen folk, der rent faktisk ved, hvad de snakker om, og hvad de laver. Det håber vi selvfølgelig også på, kommer til at afspejle kvaliteten af de folk, der kommer.” tweet

Fingeren på pulsen

Denne uformelle form for pitching er også en måde at have fingeren på pulsen i startup-miljøet:

”Vi vil også se efter, om der er nogen, der kunne være interessante at få til at søge ind på Startupbootcamp. Det er selvfølgelig en måde for os at spotte de gode på og allerede nu have kontakt med dem,” siger Morten Krarup Kristensen og fortsætter: tweet

”Det er ikke noget, vi har spottet nogen andre gøre, så det er en måde, hvor vi kan få den indsigt på markedet, som de andre ikke har.” tweet

Morten Krarup Kristensen opfordrer alle startups til at deltage i arrangementet, som er meget uformelt. Det er gratis, man får mad, og derudover vil alle teams der er med få $250 credits til Amazon Web Services fra deres event partner Amazon.

Open pitch afholdes ikke kun i Købehavn, men i 40 forskellige byer fordelt over hele verden.

Læs mere om deres sidste arrangement her.

Skrevet af

Læs også

Top