Arkiver

Nyheder

Nyt fyrtårn på vej i den københavnske tech scene

Iværksættere fra Silicon Vikings Copenhagen og Copenhagen Lean Startup Circle står bag et nyt projekt kaldet CphQ, som skal undersøge behovet og potentialet for at skabe et fyrtårn for den københavnske tech scene – og du er inviteret!

 I København ligger de forskellige tilbud til den lokale tech startup scene spredt udover forskellige dele af byen. Her er det ofte små kontormiljøer, som skaber rammerne omkring de tilbud, som på nuværende tidspunkt er til rådighed. Nogle mener dog, at disse mange uafhængige tilbud skaber et fragmenteret startup miljø, hvor det er svært at skabe tværgående samarbejder.

Dette har et nyt projekt tænkt sig at rode bod på. Projektet hedder CphQ og bliver drevet af erfarne folk fra henholdsvis Silicon Vikings CPH og Copenhagen Lean Startup Circle.

“Der er mange tilbud til startups i København, og det er rigtig godt. Vi mener, at der er behov for at skabe et netværk mellem alle disse steder og skabe et “common ground”, hvor alle tech startups og startup organisationer er velkomne siger Michael Reibel Boesen, VP operations i Silicon Vikings Copenhagen og den ene af de to drivkræfter bag projektet”.

“Alle storbyer i verdenen, som er kendt for sine startups, har et epicenter; San Francisco har Soma/Mission distriktet, Berlin har Mitte, London har East End etc. Vi mener ikke, København har formået at skabe sit epicenter endnu,” siger Sebastian Schewemer, co-organizor af Lean Startup Circle København.

Holdet mener, at et epicenter er meget vigtigt for en bys startup-miljø, da det bl.a. er med til at brande byen ind- og udadtil og på den måde øge opmærksomheden omkring de startups, som lever i byen – både nationalt og internationalt.

Holdets vision med CphQ er at skabe et miljø for tech startups med basale funktionaliteter som printere, internet, cafe, etc,.

Sted skal dog fungere som en venue for de allerede eksisterende startup organisationer. Holdet forestiller sig, at stedet skal udvikle sig til en hybrid mellem et kreativt kontorfællesskab, et eventcenter og et cafemiljø, hvor folk i og omkring startup scenen kan mødes, udveksle ideer og arbejde sammen på tværs af startups og koncepter.

“Alt, hvad vi foreløbig har snakket om og planlagt, bygger på en række grundlæggende hypoteser om det københavnske startup økosystem. Hypoteser som vi har behov for hjælp til at be- eller afkræfte. Derfor lancerer vi i dag et spørgeskema, som skal hjælpe os med dette” siger Sebastian Schewemer.

Spørgeskemaet kan findes på her og fra Trendsonline opfordrer alle til at give dem en hjælpende hånd.

Holdet indbyder også til debat om projektet d. 15. maj, hvor alle, der ønsker at høre mere om projektet og som ønsker at deltage i debatten om etableringen af et sådan sted, er meget velkomne: http://cphq-info.eventbrite.com/

Hvis du har nogen kommentarer til projektet, vil holdet meget gerne i debat med alle, som har en mening de ønsker at dele. Holdet kan kontaktes på team@cphq.io.

Skriv et svar