Arkiver

Nyheder

CanvasDropr bliver en del af en ny familie og bliver til Kollaborate.io

Kollaborate.io bliver en del af en ny familie og det gamle navn CanvasDropr ændres til Kollaborate.io for nemmere at passe til resten af produkterne. Overskriften for alle produkterne og Assemblage er samarbejde realtime, og som hæderkronede 37signals satte sig for at disrupte den måde man arbejdede sammen på i midten af 2000, så er Assemblage klar til at tage kampen op i dette space men bare med en stor forskel, realtime.

“Vi samler vores produkter Kollaborate.io, Presentation.io og Reaktify.com under brandet Assemblage (http://www.assemblagehq.com). Assemblage er en pioner indenfor realtime webapplikationer.”, siger Cathrine Andersen fra Assemblage til Trendsonline.dk

Kollaborate.io har ændret sig meget på mange områder, bl.a. kan man nu bruge HD video og voice i platformen så man kan samarbejde med omkring 40 forskellige filtyper samt indhold fra diverse fildelingstjenester – alt imens man taler sammen live i HD. For at styrke Assemblage yderligere har de fået angel investoren Jeff Coe med ind i startuppet og han får en rolle som group CEO for Assemblage.

“Det er ikke tit man forelsker sig i en webservice, som jeg har gjort med Kollaborate.io, og når man så samtidig får mulighed for at være den der skal sende dem i den rigtige retning, så var der ikke langt fra tanke til handling”, siger Jeff Coe.

Tibbr bliver samarbejdspartner
Som en del af denne nye sammenkopling af de enkelte brands under Assemblage offentliggør de også i dag at de har lavet et stort samarbejde med den amerikansk gigant Tibco

“De (red. Tibco) vil hjælpe med at bringe realtime visuelt samarbejde ud til deres 1.5 millioner kunder på Tibbr platformen, som er et Enterprise Social Network som man kan sammenligne lidt med Podio og Yammer.”, siger Cathrine afslutningsvis til Trendsonline.dk.

Detaljer omkring partnerskabet vil blive offentliggjort i midten af næste måned.