Arkiver

Nyheder

Northcap investerer i tyske Shopgate der stormer frem indenfor M-commerce

Danske Northcap co-investerer sammen med tyske Creathor Venture et syv cifret beløb i dollars i m-commerce startuppet Shopgate.

Mobile commerce har potentialet til at blive en $150bn+ industri i løbet af de næste tre år, og foruden Ebay, Amazon så er der ikke nogle der har sat sig tungt på dette område. Tyske Shopgate, der startede tilbage i 2011 sidder i dag tungt på det tyske marked og har i følge Rasmus Bjerngaard fra Northcap en markedsandel på 80 % indenfor M-commerce. I løbet af kort tid er de vokset fra de tre foundere Anders Anderheggen, Ortwin Kartmann og Dieter Kartmann og er i dag over 80 ansatte med kontorer i Tyskland, Schweitz, Polen og det nye kontor der blev åbnet 8 april i Silicon Valley, USA.

“Vi har været meget opsøgende i landede omkring os og i det arbejde er vi stødt på Shopgate gennem vores netværk. Vi har kendt dem et stykke tid, og efter nogle gode snakke kunne vi blive enige om nogle terms”, siger Rasmus Bjerngaard til Trendsonline.dk

Det er en prisvindende startup som Northcap har investeret i, og Shopgate har tidligere vundet priser som “PayPal Preferred Mobile Solution” og “Internet World No.1 Mobile Shop in 2012”. Denne investering er en B runde og skal sætte endnu mere fart på Shopgate og tage markedsandele i et voksende marked. En rapport fra Forrester viser, at der indenfor en kort årrække, vil ske en markent ændring fra e-commerce til m-commerce. Og her har Shopgate et system, der meget nemt kan give shopejere en en platform til m-commerce.

“Der er mange brugerscenarier og Shopgate tilbyder et produkt der både dækker både discovery, hvor de har en HTML5 version og til fans af den enkelte webshop, der kan benytte sig af en App”, siger Rasmus Bjerngaard og fortsætter.

“Desuden laver Shopgate integration til mellem 15-20 forskellige e-commerce systemer. Det der er interessant, er at hvis man har e-commerce, så er der mange der bouncer, når de går ind på mobil telefonen men med shopgate får man ekstra indtjening, man kan se få dage efter man er begyndt at bruge Shopgate.”, siger Rasmus Bjerngaard til Trendsonline.dk

Shopgate der i øjeblikket befinder sig i USA til Internet Retail konferencen hvor de er ved at udbrede kendskabet til Shopgate har en klar vision og ser Northcap som den helt rigtige partner.

“Vores mål er at give nuværende og kommende ejere af webshops mulighed for nemt at kunne sælge deres varer på alle platforme. Vi er begejstrede for at have en finansiel opbakning, der kan sikre vores stærke position i et fremadstormende marked.”, siger Anders Anderheggen og fortsætter

“Vi har tidligere arbejdet med Creathor Venture og efter nogle gode intense snakke med Northcap fandt vi ud af de også var investorer med det rigtige entreprenelle mindset”

Updateret kl. 13.40

2 kommentarer

Skriv et svar