Arkiver

Nyheder

WorkAway – En arbejdsoplevelse ud over det sædvanlige.

Vi har snakket med Nikolaj Astrup Madsen, som er stifteren af iværksætter campen WorkAway.nu Nikolaj befinder sig på nuværende tidspunkt i Barcelona, i en luksusvilla ca. 70km. Fra det buldrende centrum, sammen med 20 andre ildsjæle. Workaway.nu er igen draget mod sydens sol, og har endnu engang sat rammerne for den ultimative arbejdsoplevelse – #2 iværksætter camp er sat i gang. Læs vores første artikel om WorkAway  her.

Vi har spurgt Nikolaj hvordan en typisk dag ser ud på arbejdscampen:

”Det er meget frit her, men fælles for alle arbejdes der hårdt og intensivt det meste af dagen. Dog samles størstedelen af os omkring maden når vores kokke byder til bords. I denne uge har der været en del spontane sessions, som vores deltagere selv har stået for at lave. Generelt for WorkAways sessions er det frivilligt om man har haft lyst til at deltage”

Hvad får deltagerne ud af at deltage i WorkAway camp?

”Udover det intense arbejdsmiljø der er på campen, er der en hel unik mulighed for at udvide sit netværk. Vores deltagere taler sammen på kryds og tværs i en hel uge, og det skaber naturligvis et unikt netværk og sparring”

Hvordan tilmelder man sig den næste WorkAway camp?

”Vi kører efter først til mølle princippet, det er heller ikke et krav at du skal have en virksomhed, det essentielle er at du har en opgave eller et projekt, som du ønsker at arbejde intensivt med i fantastiske omgivelser. Du tilmelder dig på vores hjemmeside www.workaway.nu, hvor du skriver en kort præsentation af dig selv, og ud fra beskrivelsen kan vi lave den optimale sammensætning af mennesker. ”

Næste arrangement finder sted d. 23-29 september 2013 – en stor mulighed for dig der sidder med et projekt eller en virksomhed, og gerne vil væk fra hverdagens gøremål og stress. Opholdet er inklusiv logi, lækre måltider og drikkevarer – til gengæld skal du selv betale flybilletten til Barcelona (hvilket plejer at kunne findes til en fair pris).

1 kommentar

Skriv et svar