Arkiver

Nyheder

Spilnu.dk parat til det hollandske marked

Den erfarne iværksætter Mads Peter Veiby, der står bag Spilnu.dk, er klar til at rykke ind på det hollandske marked for onlinespil. Han vurderer, at det kommer til at ske i 2014.

Business.dk kan man læse, at iværksætteren Mads Peter Veiby er klar til at erobre det hollandske marked for onlinespil.

Mads Peter Veiby solgte i 2009 mobilselskabet M1, for derefter at kaste sig over nye iværksætterudfordringer – et af de nye tiltag blev Spilnu.dk (hvilket du kan høre meget mere om i vores podcast med Mads Peter Veiby).

Siden 1. januar 2012 har alle kunne søge om licens til at udbyde spil online for penge. Mads Peter Veiby greb denne mulighed, og det resulterede i Spilnu.dk, der udbyder diverse onlinespil til danskerne. Men ifølge Business.dk, er Spilnu.dk snart klar til internationalisering af virksomheden.

”Vi kigger i første omgang mod Holland, hvor vi driver en portal, hvorfra vi kan markedsføre vores spilsite,« siger Mads Peter Veiby, der vurderer, at virksomheden kan gå ind i Holland i 2014, til Business.dk.

Reguleringen af onlinegamling er meget forskellig afhængigt af det givne land, og derfor er det kompliceret at komme ind på et nyt marked. På Business.dk skriver de, at Spilnu.dk har været i dialog med spilmyndighederne i flere lande i Europa for at finde ud af, hvor de bedste muligheder foreligger.

”Der er flere lande, hvor vi kan se, at mulighederne åbner sig i forhold til liberalisering af markedet. Vi har været i dialog med myndighederne på området flere steder. Blandt andet i Sverige, hvor interessen for en liberalisering også er stor, men det ser ud til, at der ikke helt kan blive politisk enighed om hvordan,” forklarer Mads Peter Veiby til Business.dk.

Hos Trendsonline.dk glæder vi os til at følge de udenlandske eventyr!

Skriv et svar