Hurra, vi har tre års fødselsdag idag!

Det er præcis tre år siden at jeg (Daniel) satte mig ned og skrev det første indlæg på Trendsonline.dk. Vi er nu kommet så langt, at vi kan tælle langt over tusind indlæg og næsten 300 interviews. Jeg har sagt det tidligere og vil sige det igen. Wow, sikke en rejse, hvor vi hele tiden støder på nye dynamiske og engagerede personer, der vil ændre verden.

Sten for sten
Rom blev ikke bygget på en dag og hver mail der kommer fra jer derude og hver positive tilkendegivelser gør det hele meget lettere. At bygge et succesrigt netmedie, der samtidig tjener penge er ikke let, men vi er en startup og der er ikke nogen, der siger det skal være let – for så have naboen bare gjort det.

Nu gjorde naboen det ikke, og det var “ment to be” at dette skulle være vores startup. I dag har vi omkring 12.000 unikke besøgende om måneden og får daglige mails fra folk der gerne vil have, at vi skal være de første der skriver om deres startup. Vi kan kunne være meget tilfredse med hvad vi har nået i Danmark, men føler alligevel vi kun lige er startet.

Næste skridt
Henover sommeren går vi igang med næste version af Trendsonline.dk og hvis du har forslag til hvordan vi kan forbedre sitet så skriv endelig til os. Desuden går vi også igang med den rigtige version af vores database, Startuponline.dk, og her vil vi gennem en række samarbejdspartnere lave noget der bliver virkelig unikt for dit startup.

Desuden kommer vi også til at fokusere endnu mere på events og den første blev afholdt med succes i maj i år. Vi kigger på vores koncept TechHotdog der næsten er ved at være på plads og bliver lanceret i september.

Hvis du føler vi gør det rigtig godt og har lyst til at støtte os yderligere har vi lavet en ønskeseddel med vores ønsker:

1. Donation af et valgfrit beløb ved at gå ind på denne side og trykke på vores store grønne knap.
2. Sponsorat af skribent en uge, en måned eller mere, skriv en mail til os og vi forklare nærmere
3. Ekstra meget Twitter, Facebook og LinkedIn kærlighed til vores artikler.

De bedste startup hilsner

Teamet bag Trendsonline

Skrevet af
Top