Miinto.dk fik positiv bundlinie i 2012

Tredje gang er lykkens gang også for Miinto.dk, for tredje driftsår blev året hvor de kom ud med et positivt resultat på bundlinien.

2012 blev et godt år for miinto.dk, fra et planlagt underskud i millionstørrelsen i 2011 fik virksomheden et positivt resultat i 2012. Særligt væksten i kommission fra onlinesalget er steget hele 388% fra 2011 til 2012. Miinto udtaler selv at dette resultat skyldes at butikkerne føler en bedre og bedre tilknytning til dem.

Co-founder Konrad Kierklo, er tilfreds med resultatet og understreger også, at det er endnu en blåstempling af miinto.dk og hele konceptet.

“Det er enormt positivt, at vi nu har sorte tal på den nederste linje, men det er kun en lille milepæl. Vi har længe kæmpet med kun at omsætte via kommission for hvert salg og dermed udelukkende omsætte når butikkerne omsætter. Det betyder, at vi har konkurreret med de store etablerede ”normale” modewebshops med en meget mindre margin for hver solgt stykke tøj end dem. Nu er vi ude af folden, så nu skal der løbes igennem og væksten skal holdes”. tweet

Miinto.dk har i årets løb bl.a. vundet Ernst & Young’s “Entrepreneur Of The Year”, og to e-handelspriser, hvoraf den ene var “Bedste værktøj til e-handel”, læs artiklen her.

“Disse priser er naturligvis et kæmpe skulderklap – og især fordi de anerkender vores kerneaktiviteter online. Men de sorte tal på bundlinjen er det bedste bevis på at vores strategi med underskud og fokus på markedsandele i de foregående år har virket”, slår Konrad Kierklo fast tweet

Udsigterne for 2013 er meget lovende for Miinto.dk der netop har lanceret en af deres helt store satsninger i det nye miintoPOS. MiintoPOS er et kassesystem som har til formål at synkronisere butikkernes fysiske lager med deres online lager på miinto.dk. Lanceringen er gået over al forventning. I løbet af 2013 forventes systemet at blive rullet ud på alle de markeder, hvor Miinto er tilstede. Disse er Norge, Sverige, Holland og Spanien.

Netop denne satsning minder lidt om det system som Just-eat også introducerede for at holde konkurrenterne ude af markedet, og med Jesper Buch i Miinto.dk ejerkreds, kan man næsten kun tro at inspirationen til dette system er kommet fra ham.

Skrevet af
Top