Arkiver

Nyheder

Scoopshot får 6,8 millioner kroner i funding fra dansk fotograf

Det Helsinki baserede foto startup Scoopshot har netop landet 1,2 millioner dollars i funding, svarende til 6,8 millioner kroner. Pengene skal bruges til at vækste internationalt – og så kommer pengene fra en dansk super fotograf.

Scoopshot leverer crowdfunded on-demand photostock billeder, og har i dag mere end 280.000 fotografer i 177 forskellige lande, som med deres smartphone og en app hurtigt kan løse de fotoopgaver der er behov for.

Scoopshot har tidligere modtaget €4.5M i funding fra blandt andet den Finske Teknologi Fond. Den nyeste funding kommer dog fra fotoverdenen, hvor danske Yuri Arcurs, der er manden bag startuppet PeopleImages.com, har investeret 1.2M dollars i det finske startup.

Pengene fra den nye investring skal bruges på at sætte gang i den internationale vækst, hvor USA, England og Tyskland bliver de primære fokusområder.

Har Yuri set en gamechanger
Scoopshot startede i 2010, men spåes allerede flere steder til at blive en gamechanger indenfor stockimage genren. Startuppet er, modsat lignende tjenester, baseret på on-demand opgaver, som de mere end 280.000 tilknyttede fotografer løser løbende med at opgaverne bliver lagt online.

På den måde har Scoopshot crowdsourced opgaver til hele verden, hvor alle med Scoopshot appen installeret på deres smartphone, kan deltage i opgaverne, og bliver betalt 2.5$ for deres fotos, hvis de er gode nok til at nogen ønsker at købe dem.

Yuri Arcurs er verdens bedste sælgende stockimage fotograf, og sælger ét af sine billeder hvert 8. sekund. Vi interviewede Yuri i oktober sidste år, hør vores podcast med Yuri Arcurs omkring hans eget startup, PeopleImages.

3 kommentarer

Skriv et svar