Flextown innoverer og digitaliserer visitkortet

Traditionelle visitkort har eksisteret i over 100 år, og det eneste der er blevet ændret, er det grafiske design og kvaliteten af papiret! Det stemmer ifølge Flextown ikke overens med den digitale verden, vi lever i, og de mener, at visitkort som vi kender dem i dag, er outdatede. Derfor har Flextown udfordret den måde, man introducerer sig selv, første gang man møder nye bekendtskaber. Trendsonline.dk har interviewet COO Mikkel Christiansen, der fortæller mere om det nye danske startup.

”Flextown er et digitalt visitkort i et unikt fysisk produkt. Scan og del alt og vær den person, der bliver husket!” fortæller Mikkel. tweet

Flextown vil ikke kun forandre, hvordan man deler informationer, men også ændre hvad man deler, når man møder potentielle samarbejdspartnere og kunder.

”Flextown er en salgs- og markedsføringsplatform, der giver dig muligheden for at give det bedste førstehåndsindtryk af dig, dit firma og dine produkter. Du kan dele alt fra billeder, videoer, musik, filer, PDF’er, præsentationer, sociale medier, salesforce mv. – du kan sågar sælge produkter direkte fra dit digitale visitkort,” uddyber Mikkel. tweet

Idéen udsprang af en app, de to founders var i gang med i 2010, der gjorde det muligt at købe adgang til diskoteker, koncerter, sportsbegivenheder, biografer samt produkter disse steder har at tilbyde.

”Vi ville fremtidssikre os selv, og det var her vi faldt over NFC-chippen. Vi begyndte at undersøge mulighederne i denne, og var lamslåede over alsidigheden i chippen samt alle de vertikale markeder, denne kunne anvendes i,” forklarer Mikkel og fortsætter: tweet

”I begyndelsen favnede vi bredt og ville lave alt fra markedsføringskampagner til betalingsløsninger og produktinformation i chippen. Dette er stadig drømmen, men vi besluttede os for at fokusere på ét vertikalt marked. Valget faldt på kontaktdeling og det at introducere sig selv på en ny og anderledes måde, første gang man mødes.” tweet

Et bæredygtigt markedsføringsvindue
Foruden de founders, COO Mikkel Christiansen og CEO Oliver Vassard, består teamet af to ansatte, tre praktikanter og en konsulent. De er alle meget strukturerede, og det at holde fokus er på agendaen hver dag.

”Vi har lært fra andre projekter, vi har startet, at hvis det man arbejder på, ikke får 100% fokus, står man hurtigt med to halvfærdige og halvdårlige produkter,” fortæller Mikkel. tweet

For brugerne er Flextown en helt ny måde at markedsføre dem selv, deres firma og produkter, første gang de møder potentielle kunder.

”Vores data viser, at man normalvis bruger to sekunder på at se på et traditionelt visitkort. Folk der scanner et Flextown kort, bruger i gennemsnit tre minutter og 52 sekunder på at se det digitale visitkort. Det er et markedsføringsvindue på næsten fire minutter med fuld fokus fra din potentielle kunde,” forklarer Mikkel. tweet

Derudover er det også både omkostningsbesparende og bæredygtigt.

”Vi har taget den gennemsnitlige pris på 500 trykte visitkort og halveret denne. Dette er en stor besparelse for de virksomheder, som vælger at bruge Flextown i stedet for traditionelle visitkort,” fortæller Mikkel og fortsætter: tweet

”Der bliver printet 27 millioner visitkort om dagen alene i USA – det er 10 milliarder om året. 88% af disse ender i skraldespanden indenfor en uge, efter de er blevet givet ud.” tweet

Derudover er det med Flextown muligt at lave diverse analyser og statistikker over blandt andet, hvem man deler sit kort ud til, og det kan være med til at skabe overblik.

”Oftest når man besøger messer og lignende, deles der et utal af visitkort ud. Det er ikke altid, at man ved, hvem der har modtaget ens kort, og man har ikke en hanke i dem. Flextown gør det muligt at se præcis til hvem, hvornår og hvor du har delt dit kort,” uddyber Mikkel tweet

Et pengetræ i baghaven
Som de fleste startups har der også været problemer undervejs for Flextown. Her har især salg været krævende.

”Vi har som founders måtte indse, at vores største svaghed er salg. Vi elsker at se folk bruge vores produkt, og hvis vi havde et pengetræ i baghaven, ville vi give det gratis væk. At give det gratis væk er godt for folk, vi ønsker at sælge til, men det er ikke optimalt for vores forretning. Derfor er vi i konstant søgen efter samarbejdspartnere til salg,” forklarer Mikkel. tweet

De håber, at investorer, presse, markedsføring og salg vil hjælpe Flextown med at vækste. På nuværende tidspunkt har de gode aftaler med deres producenter, fabrikker i Kina og Danmark, et mindre varelager og distributionsaftaler.

”Vi kan tage den lange vej ved at blive i Skandinavien og rykke, når vi kan finansiere det selv eller få et kapitalindskud og åbne det amerikanske marked med det samme,” konkluderer Mikkel. tweet

Generelt ser Flextown dog positivt på fremtiden, hvor de satser på salg, udvikling og forberedelse til at åbne et kontor i New York. De har valgt netop New York på grund af det boomende iværksætter-fokus, og fordi det er der, deres primære testsegment, reklamebureauer, er bredest repræsenterede.

”Vi har testet og solgt til enkelte virksomheder henover sommeren. Produktet bliver brugt af virksomheder i Skandinavien, Singapore, New York og Californien. Webshoppen er nu oppe og køre og det er muligt at købe produktet både som virksomhed og privatperson,” fortæller Mikkel og afslutter: tweet

”Produktet er i konstant udvikling og der bliver hver uge rullet nye features ud. Vi har været heldige og haft en række helt fantastiske praktikanter som vi håber på at kunne fastansætte når praktikperioden udløber.” tweet

Her fra Trendsonline.dk skal der som altid lyde et held og lykke til Flextown – vi glæder os til at følge udviklingen og den kommende udvidelse til New York.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Flextown secures € 135k seed funding : Øresund Startups

Top