Hos Freemarket koster produkterne 0 kr.

Freemarket er et nyt online supermarked, hvor brugerne betaler – ikke med penge – men med deres mening om produktet. Vi har talt med Creative Director og Founder Simon Taylor om hans virksomhed, som han har startet med Niels Henning Lindegaard.

Danmarks første gratis online supermarked.
Freemarket er et product-testing site, hvor virksomheder kan stille nye produkter til rådighed for brugerne, som kan ”købe” dem imod, at de anmelder produktet.

”Freemarket et medie formet som et onlinesupermarked hvor man som medlem kan handle gratis produkter imod at man svarer på korte spørgsmål om de produkter man har handlet.” – Simon Taylor

Ideen udsprang af Simon Taylors erfaring i mediebranchen, hvor han ofte stødte på spørgsmålet om ROI fra annoncører i diverse medier. Her så han, hvor mange penge, der bruges på kampagner, som ikke giver den ønskede effekt. Løsningen blev således at skabe et univers, hvor producenten får mulighed for at tale direkte med slutbrugeren, uden mediestøj derimellem – i et lukket rum, hvor forbrugeren selv vælger at tage imod det kommercielle budskab mod at give virksomheden værdifuld forbrugerindsigt.

Gik i luften igår
Freemarket er klar og slog de virtuelle døre op for brugere i går, d. 1 oktober. Der er allerede varer på hylderne, men Simon Taylor indrømmer, at det ikke har været nemt at nå dertil, da projektet – som hos så mange andre start-ups – hele tiden ændrer karakter.

”Det er jo ikke som at åbne et almindeligt supermarked. Det har taget tid at få forklaret og overbevist kunder om konceptet og hvad de egentlig får ud af det. Derfor har det nok taget 2 år at komme i luften.” tweet

Simon Taylor fremhæver selv den teknologiske udfordring og opbygning af kundebase som områder, hvor Freemarket har måttet have særlig fokus. Et solidt team, bestående af folk med den rigtige iværksætter-DNA, som er villige til at ofre sig for projektet, har været afgørende for projektets succes indtil nu. Derudover fremhæver Simon Taylor tålmodighed som en nødvendig dyd i Freemarkets opstartsfase.

Et kig i krystalkuglen
Vi spurgte Freemarket, hvad de har fokus på i de næste 6 måneder efter deres lancering.

”Vores vigtigste mål i 2013 er at få opbygget tillid hos medlemmer og kunder. Vi vil skabe et univers som er sjovt. Hvis vi kan få skabt merværdi for alle via nogle sjove og anderledes cases, så skaber vi vækst. Så må vi se, når året er omme, hvilke parametre vi skal skrue op for.” tweet

Freemarket regner med at nå 5.000 aktive medlemmer og forventer at have et bredt udvalg af produkter på hylden inden der er gået et halvt år. Men ambitionerne rækker til langt mere – og de rækker også ud over landets grænser. Her på redaktionen er vi spændte på at følge udviklingen.

Skrevet af

Læs også

Top