Arkiver

Nyheder

Risa – penalhuse, Filippinerne og festivalpølser.

Med urbane undertoner, en drenget charme og en seriøs tilgang til T-shirtinnovation, har to unge mænd startet et spændende og i særdelshed legende koncept, som giver de unge hvad de vil have – unikke T-shirts med gode associationer og en god historie.

De to foundere af Risa, Marc Berliner og Rasmus Boesen kom hjem fra et handelsskoleophold, som fandt sted i det fjerne Østen. Her havde de hver især tegnet flere sketches og tegninger end der var plads til i skuffen, og de blev hurtigt enige om at bruge dem til noget. I 2008 tog de chancen og bestilte et kæmpe læs T-shirts, drog mod Skanderborg Festival og solgte et trechifret antal T-shirts med et pølsemotiv. Tanken om pølsen skulle vise sig at være fundamental for fremtidige motiver, hvor egenskaberne bag udtrykkende rodfæstes i fusionen mellem de velkendte objekter og det innovative i at printe det på en T-shirt.

[quote_box_center]Vi vil være dem, der designer og markedsfører de mest markante T-shirts i Danmark. Udtryk, designeksekvering og kvalitet er grundlæggende for vores ønskede opfattelse.[/quote_box_center]

Med afsæt i Filippinerne og inspiration i det urbane miljø, skaber Risa eftertragtede og særprægede beklædningsdele. En T-shirt er ikke bare en T-shirt, og produktionen bag er ligeledes veltilrettelagt. Forud for hver produktionsrunde findes en nøje kalkuleret arbejdsplan, hvor der præciseres hvad der skal produceres. Derefter tager Risa-følget til Filippinerne, for derved at kommunikere direkte til leverandøren – der laves to produktioner om året, og der rejses til Filippinerne to gange årligt.

[quote_box_center]Markedsføring og promotion for vores webshop er noget, vi begynder at fokusere på det kommende stykke tid.[/quote_box_center]

Til trods for den gode produktionsplanlægning og designudvikling, er der stadig mere i det konceptuelle virksomhedsprojekt, end bare de første skridt. Med tanke på at skulle ud over scenekanten, finder Risa det nødvendigt at lægge noget organiseret energi i arbejdet med markedsføringen. Dette har været besværliggjort op og indtil nu, da de to foundere har haft deres respektive beskæftigelser og uddannelsesforløb på sidelinjen, og derved har haft svært ved at mødes og sammenligne notater. Men dette synes nu en saga blot, og der findes løbende flere muligheder for at intensivere arbejdet med Risa fremadrettet.

[quote_box_center]Vores Designs er vores fortolkning af den verden vi lever i. Vi er optaget af, at finde motiver og udtryk, der fortæller en historie til folk, og kan udgøre små kapitler i vores verdensopfattelser.[/quote_box_center]

Bamse, Kylling, Andrea fra Kaj & Andre og et anatomisk korrekt hjerte pryder de farverige T-shirts, og der skabes straks associationer hos både forbrugeren og iagttageren. Der leges med humor og satire, og påskriften ”LIVE SLOW DIE OLD” på maven af en skildpadde, vidner om et nyt tag på ordsproget  ”Live fast, die young” på en troværdig og innovativ måde.

De to venner i Risa har skudt papegøjen, printet hende på en T-shirt og gjort hende unik, medens de bibeholder deres designvision og den gode stemning.

[quote_box_center]Vi har kendt hinanden siden vi kunne holde en blyant i hånden. Vores kunstneriske samarbejde startede da vi som små folkeskolekammerater havde for mange farveblyanter med i vores penalhuse, til at kunne følge med i undervisningen.[/quote_box_center]

 

Skriv et svar