Arkiver

E-handelNyheder

Nethandel – Brug børnepengene på dig selv

I en artikel bragt ved Politiken d. 3. Oktober, stiller Tjek-journalisten, Signe Thomsen, skarpt på en forbrugerudvikling, som over tid risikere at ramme både de handlende og deres børn.

Der ses i stigende grad en udvikling indenfor nethandel, hvor forbrugeren kan købe på klods i op til tre måneder, inden pengene bliver trukket på bankkontoen. En udvikling, der vidner om en skødesløshed i privatbudgettet og et desperat forsøg på mersalg fra webshops og virksomheder.

Køb nu, betal senere. Brug eventuelt børnepengene?
I stedet for at gardere børnene mod vinterkulde, kan mor få sig et par bukser, en skjorte, plastikblomster til håret og en regning der først skal betales når børnepengene er gået ind på bankkontoen.

Det har altid været tiltalende at købe på klods, på denne måde sikrer man de nødvendige indkøb, uden at de monetære forhold nødvendigvis giver plads til det. Men det synes efterhånden centralt at italesætte nogle klare definitioner på, hvad disse ”nødvendigheder” reelt set består af og i, i den private husholdning. Basale fødevare og hygiejneprodukter kan forbrugeren hurtigt sætte flueben ved, ud fra hvad der er alment kendt som værende ”nødvendige”. Det er ligeledes nødvendigt at kunne holde varmen, men er det nødvendigt at købe accessories, silketoppe og modetøj? Denne problemstilling tager Politiken op i en fornyligt publiceret artikel, hvor et eksempel herom findes i forskellige webshops og deres nu udvidede købe- og betalingsmuligheder.

Flere og flere webshops gør det, og flere og flere forbrugere benytter sig af det fantastiske tilbud om at få solide mængder vare, uden, i betalende stund, at skulle bekymre sig om, hvordan og hvorledes varerne i realiteten skal betales. Det er farligt at lade sig lokke med det gode tilbud, og man formodes at skulle besidde en gedigen mængde is i maven, for at lade tilbuddet stå og betale straks.

Selvom man som forbruger har mulighed for forkælelse, uden den nødvendige kapital til at dække den, skal man dog stadig, som forbruger, have in mente, at det ikke kun er folk der modtager børnepenge, som kan lade regningen vente på sig.

I artiklen Netbutikker lokker med børnepenge-kredit stilles der skarpt på netop børnepengeproblematikken, og hvorledes mødrene bør tillade sig selv et par sko frem for at unde deres søn et par vinterstøvler. Men artiklen nævner og sidestiller desuden den nu udvidede betalingsmulighed, med de velkendte og udskældte sms-lån og kvik-lån, som efterhånden optræder og behandles flere gange i Luksusfælden end både rygestop og Chihuahua-hunde. Og netop denne problematik, som er en smule mere alsidig og almenkendt end de misbrugte børnepenge, er vigtig at belyse.

Kunsten at låne gratis penge med god mavefornemmelse
Du kan bare få pengene, send blot en sms. Der skal efterhånden ikke meget til, før den gængse dansker kan mæske sig i pengegæld og rudekuverter fra alverdens lånevirksomheder. Engang gik man i banken, forinden havde man lagt en nøje kalkuleret budgetplan, så bankrådgiveren kunne se meningen med lånegalskaben. Herefter blev der talt for syge mostre og øvrige familiemedlemmer, og til slut fik man enten ”Ja” eller ”Nej” af den kommunefarvede rådgiver. Altså, der skulle kæmpes for at kunne forsøde tilværelsen.

Dette scenarie er med tiden næsten blevet en saga blot, og med en hurtig tommelfinger på touch skærmen og en ”at leve i nuet”-mentalitet, sikres den næste pelsjakke eller de nyeste Malene Birger skindbukser.

Men er det ansvarligt? Og hvem er de ansvarlige? Kan man overhovedet pege på ét af de mange involverede elementer, og klandre dette for den ærgerlige købeudvikling, der huserer i eksponentiel grad på verdens vide internet?

Moralen må være op til den enkelte, både privatforbrugeren og virksomhedsmogulen. Det er let at give den dårlige samvittighed videre til børnepengemodtageren, og det er desforuden endnu lettere at give sig til at pege fingre ad de mange webshops og klandre dem for dårlig moral og tarvelige lokkemidler.

Når alt kommer til alt, når de røde tal på internethandlens bundlinje er blevet sorte, når mor har fået den nødvendige pels og søn kan holde varmen og når far kan købe både Playstation og Grand Theft Auto 5 ved at trykke på sin smartphone – har alle så ikke vundet?

Eller har alle efterladt moralen ved fornuftsvæsnet i indkørslen, og kører efter at blive glad på kort sigt? Forhåbentlig giver udviklingen stof til eftertanke, både for konsumenten og for den CVR-registrerede, og forhåbentlig er alle glade og tilfredse i sidste ende, når alt kommer til alt.

Skriv et svar