Arkiver

Nyheder

Ny ejer af Ungarbejde.dk skaber en ny platform for unge UngUnivers.dk

Efter at have været en del af Ungarbejde.dk, i en længere periode valgte Ole Holdgaard og slå til da han fik tilbuddet om at købe Ungarbejde.dk fra Andreas Fabricius, Martin Fabricius, Morten Larsen og Jesper Buch. Sammen med Ungarbejde.dk har han lanceret et nyt koncept og websitet Ungunivers.dk. Hvis du er nysgerrig for at høre hele historien om Ungarbejde så lavede var vores andet podcast med dem lyt til det her, podcast med Ungarbejde.dk.

Universet bliver stedet, hvor unge i alderen 13-30 år søger information om alt fra: at flytte hjemmefra, at være ung, mad, motion og hygge. Alle artikler er skrevet i øjenhøjde med de unge. Temaer og artikler er nøje udvalgt ud fra feedback fra de unge, der har fortalt, hvad de bokser med i deres hverdag.

”Vi har lyttet til de unge, der har savnet et fristed fra forældres velmenende råd, hvor informationerne er skrevet i en ikke-voksen-belærende-tilgang”, siger idémanden Ole Holdgaard.

Og uddyber: ”Som ung er det federe at læse om idéer til løsninger på dagens store og små udfordringer, end at skulle spørge forældrene, og det er derfor at UngUnivers.dk er helt unik”.

Bag UngUnivers.dk står UngArbejde.dk, der er Danmarks største jobportal for unge i alderen 13-30 år. Da job og karriere er en stor del af at være ung, er disse emner også en del af det nye unge univers. På websitet bliver viften derfor foldet mere ud, så der bliver læsestof om at lave den gode ansøgning, at gå til jobsamtale, at netværke sig til jobbet og meget mere.

UngArbejde.dk har i dag mere end 27.000 ’synes godt om’ på Facebook og 5000 jobs online. Ole Holdgaard siger:

”Vi er allerede i dag det foretrukne sted for unge at søge job, og nu giver vi blot de unge endnu mere, nemlig et helt univers, hvor de unge finder alle informationer, der er vigtige for dem”.

CSR fokus fra starten af
Ud over det hektiske arbejde, der følger med, når et nyt koncept og website bliver udviklet, har UngUnivers.dk sagt ja til at deltage i en konkurrence, hvor seks virksomheder deltager i kampen for ’Familier med kræftramte børn’.

Vi byder Ungunivers.dk velkommen og glæder os til at se hvilke synergier han kan skabe med Ungarbejde.dk og Ungunivers.dk

Skriv et svar