På vej med Daniel Najafi – med minus på søvnkontoen

”På vej med Daniel Najafi” giver et indblik ind i hverdagens små og store udfordringer – vi glæder os til at se hvordan Daniel Najafi møder iværksættervejens bump, såvel som de overraskelser og glæder der følger med. I dag siger Najafi: Drop det! “Det er ikke muligt, at få det forkerte ben ud af sengen”.

Vi kender alle udtrykket: ”At få det forkerte ben ud af sengen”… Du siger det, dine forældre siger det, vi siger det alle. Ordbogen skriver ”at være uoplagt, i dårligt humør og lign. fra morgenstunden, så dagen derved ødelægges”. Jeg er dybt uenig.

Og dog, der er nogle dage, der er bedre end andre, men det jeg mener, der spiller ind, er ens tankegang, og tilgang til hvordan man har tænkt sig at tackle dagen.

DanielNajafi_morfar

Baggrunden for denne holdning er på grund af min morfar, som altid fortalte mig, at jeg kunne gøre lige hvad jeg ville, så længe jeg havde den rette tankegang og mentalitet!

Minus på “søvnkontoen”

I de seneste 14 dage, har jeg arbejdet på mine projekter hver eneste dag.

Jeg har tilføjet en mase informationer og diverse data til min forretningsplan, og derefter har jeg lagt en handlingsplan for, hvordan jeg vil håndtere de fremadrettede salg med NanoGrip. Derudover har jeg fået skabt kontakt med nogle nøglepersoner hos YEAD.

Men,

Samtidig med alt dette har jeg også skulle passe min skole, min fodboldtræning og træner posten. På 24 timer er det begrænset, hvor meget man kan nå. Med andre ord jeg er utrolig presset på tid. Derfor sørger jeg for, at udnytte hver eneste lille tidsrum jeg ser til mit iværksætteri.

Det er alt fra at skrive de vigtige mails færdige, når min lærer går ud efter en kaffe til at arrangere møder i frikvarterne. Eller have telefonsamtaler med potentielle partnere, minutter før jeg skal møde i skole.

Jeg er tidligere blevet spurgt, hvordan jeg får tid til møder, og for at det ikke skal være løgn, må jeg sige, at jeg har stillet mig selv det samme spørgsmål. Men nøgleordet er ren og skær én ting: Vilje! De situationer hvor viljen virkelig kommer på prøve er når den modsatte person arrangere mødet samme dage som jeg har fodbold.

Jeg kunne altid bede om, at flytte det, men da jeg ikke vil lade en chance gå til spilde, siger jeg aldrig nej.

Den praktiske hverdag i mit liv
Da jeg typisk får fri 15:35 foregår det på følgende måde:

Jeg tager bussen hjem til endestationen
cykler hjem
ind på værelset, hvor jeg tager computeren ud fra tasken, og placerer den på skrivebordet
pakker fodboldtasken så den er klar 
åbner Skype og ind med høretelefonerne, og er nu klar til at snakke
mødet varer typisk lige ind til det sidste dvs. lige så jeg kan nå, at lukke computeren ned og tage cyklen til fodbold.

Efter fodbold er det hjem igen og lave lektierne, men det sker dog, at det bliver til et mix mellem lektier og informations- og inspirationssøgning på diverse iværksættersider.

Når alt kommer til alt, ender jeg typisk med, at gå i seng ved 0:01 tiden også op igen kl. 6:00 til en ny dag. Jeg må erkende, at jeg har minus på søvnkontoen, og jeg bliver spurgt mange gange af mine forældre, hvordan det kan være jeg stadig er vågen; ”er du stadig oppe?”.

Jeg stødte på et citat, som jeg er begyndt og bruge som svar til mine forældre:

”The Dream is not what you see in sleep, The dream is the thing which doesn’t let you sleep”. tweet

Tak for denne gang! Jeg glæder mig til at fortælle dig mere om min proces næste gang.

Indtil da: Det er ikke muligt, at få det forkerte ben ud af sengen!

DanielNajafi_udafsengen

Læs det første indlæg fra 17-årige Daniel Najafi om hans vej mod iværksætterdrømmen, her.

Skrevet af

Læs også

Top