Just-Eat startede med Jesper Buchs appetit for pizza og iværksætteri i Oslo, men blev senere en af de største successer i Danmark. Siden de startede i 2001, har de vokset sig større og større, for hver dag der er gået. Just-Eat er nu kommet tættere på endnu en milepæl, og ifølge Finansiel Times er de snart klar til at gå på Børsen i London.
Massiv investering de seneste par år
Siden Jesper Buch gik ud af virksomheden, og Klaus Nyengaard kom ind som ny mand ved roret, er der sket meget. Just-Eat er i dag den største online takeaway platform i UK, og eksisterer i 13 lande. I dag ejes det succesfulde startup af en række internationale VC’s – Index Ventures, Greylock Partners, Redpoint Ventures, SM Trust og Vitruvian Partners, samt en række Business Angels og nogle nøglepersoner i ledelsen.
Klaus Nyengaard blev interviewet af LondonLovesBusiness, inden han sidste år trådte ud af Just-Eat for at hellige sig en rolle som Business Angel og bestyrelsesformand i en række danske startups. I dette interview, der foregik efter deres sidste store investering på over 400 mio. kr. fra primært Vitruvian Partners, sagde Klaus, at fokus var at konsoliderer sig på de markeder, som de allerede befinder sig på, frem for at angribe det store marked USA.
Guldregn over Just-Eat og Danmark
Om dette stadig er planen efter den foregående IPO er gennemført, kan vi kun gisne om. Hvis Financial Times gætter rigtigt med en beløbsstørrelse på 700-900 mio. pund til Just-Eat, så er vores bud, at de måske alligevel vil sætte sejlene ind på at indtage USA og få endnu større markedsdele i kampen om hungrende fastfood elskere.
Vi forsøgte at få en kommentar fra Just-Eat om denne IPO, men de var ligeså lukkede som en forsejlet pizzakasse, og henviste os til det der var blevet skrevet i Finansiel Times.
Hvis IPO’en bliver til noget, som vi gætter på, at den gør, så håber vi at Financial Times har ret, når de skriver at denne IPO vil gøre Klaus Nyengaard til en multi millionær – og muligvis også flere fra det danske startupmiljø, som endnu har et ejerskab i Just-Eat.
For som et gammelt ordsprog siger; at når det regner på præsten, så drypper det på degnen.
1 kommentar