Arkiver

EventsNyheder

Få app udvikler info og tips fra App Day 2014

smartphones mobility Trendsonline

Overvejer du at udvikle en app? Læs med og find ud af hvad vi lærte da vi deltog i Danske Mediers årlige arrangement App Day.

Lidt over hundrede forventningsfulde repræsentanter fra Danmarks førende medievirksomheder er mødt talrigt op i den farverige biograf Palads i København. I takt med at biografsæderne bliver optaget, er det tydeligt at høre hvordan salen summer af IT savvy. Jeg befinder mig nemlig til Danske Mediers årlige event App Day.

Arrangementet er nu kørende på sit fjerde år, hvor apps er epicenteret. På baggrund af det store fremmøde og arrangementets program, der udgør talere fra bl.a. det verdenskendte flurry.com, DICE – som bl.a. står for spillet Battlefield, er det tydeligt at se hvordan apps er blevet et centralt emne i den sidste årrække, der har ændret vores adfærd som forbruger. Et uundgåeligt emne i nutidens samfund.

I løbet af formiddagen er der fokus på det globale marked. Daniel Freeman, repræsentant fra Accenture Interactive, belyser hvordan der opstår nye markedsføringstrends rettet mod vores smartphones. Neden for ses eksempler på nogle af de globale trends man oplever.

  • Context aware: Butikker giver tilbud hvis du checker ind hos dem på sociale medier.
  • Feed & embed: Intergreret reklame i feeds (ses ofte på Facebook).
  • Fit for purpose: Restaurant tilbyder 50% på en taxi og et tidsperspektiv. Et tryk på din smartphone.

Dimarmesh Damani, repræsentant fra flurry.com som netop er fløjet ind fra San Francisco fremfører sine argumenter med TUNG data bag sig. Flurry bearbejder nemlig 3 terabytes data dagligt som strømmer ind fra smartphones verden over. Data viser hvordan 87% tilgår internettet igennem apps, fremfor mobile web som således kun udgør 13%. Vi er tilsynladende gode til at intergerere med apps, men som flere af talerne indikerer, er det kun de færreste apps som bliver brugt hyppigt. En vigtig pointe for jer der sigter efter at udvikle en app er derfor at man ikke må tro at lanceringen af appen er målet i sig selv, men rettet startlinjen for det marathon man netop har kastet sig ud i. Dataen viser yderligere at de mest succesfulde apps skal kunne:

  • Underholde forbrugeren (f.eks. Angry bird)
  • Være nyttig for forbrugeren (f.eks. Rejseplanen)
  • Spare forbrugeren penge (f.eks. Momondo)

Dimarmesh understreger at applikationer i større grad er gratis grundet den hårde konkurrence på app markedet nu. Endvidere begår mange ofte den fejl, at de beder om login før appen er værdiskabende, enten ved at oprette sig eller igennem Facebook. Kan det undgås, er det ifølge Dimarmesh vejen frem i stedet at give forbrugeren værdi og efterfølgende bede om at oprette sig. Derfor:

  • Apps skal være gratis (så kan man evt. have premium profil som koster penge).
  • Undgå helst registrering før appen giver værdi.

Apples Ibeacon bliver også italesat i dagens program. Christian Risom, founder af Shape beretter om hvordan denne, ikke helt nye teknologi, kan føre til muligheder fordi det nu findes i IOS7 softwaret som et modtræk til NFC. Om det bliver et hit i Danmark må tiden vise, men der er en del skepsis blandt publikum i salen omkring udnyttelsen af denne teknologi.

Måske denne teknologi kan give dig nyt input til ideer?

Jesper Nielsen fra DICE fortæller om hvordan spilindustrien kan udnytte devices. At spille et spil kræver at man sidder foran skærmen derhjemme, ved sin konsol eller computer. DICE vil gøre op med denne tænkning, fordi denne form for interaktion kun udgør en meget lille del af en hel dag indtil nu. Man kan nemlig også intergere med spillet Battlefield 4 igennem sin tablet og smartphone nu, og det giver helt nye dimensioner af spilleoplevelsen, som nu kan strække sig over hele dagen.

Over middag blev fokus lagt på danskernes adfærd i henhold til apps. Det står Berit Puggard fra Gallup i spidsen for. Gallups undersøgelser viser at 67% af den danske befolkning mellem 15-70 år i 2013 har en smartphone. 44% har en tablet. Aldersgruppen 15-29 år udgør det segment som er i størst vækst hvad angår tidsforbrug på smartphones. Så er du ved at udvikle en app er det måske aldersgruppen du skal sigte efter. I forlængelse af dette viser statistikken yderligere de tre ting danskerne bruger mest tid på når vi benytter apps:

  1. Sociale medier
  2. Spil
  3. Musik og lyd

Gallups undersøgelse viser også at der har været en tilbagegang i hvor mange apps vi har på vores smartphones, og det er fordi vi simpelthen er blevet mere selektive omkring hvilke apps vi vil bruge. Jeg har selv rigtig mange apps på min smartphone men bruger måske kun 4-6 af dem, så disse tal kan jeg i hvert fald støtte op omkring.

Så har du et højt antal downloads af din app er det ikke sikkert den er værdiskabende. Eller har din konkurrent et højt antal downloads skal du ikke lade dig slå ud. Pointen er som med ”likes” på Facebook, at man kan ikke kun gøre succesen op i antal.

Dagen handler hovedsaglig om app strategier for virksomheder. Der er dog også nogle oplæg fra startups som Clue der tracker kvinders krop og fertilitet, og dette års app vinder for bedste brugervenlighed nappy.dk. Founderen fortæller hvordan de igennem 3 år har udviklet babyalarmen, hvor man i starten sigtede efter den skulle kunne alverdens ting, til hvordan man tilsidst prøvede at simplificere produktet så meget som muligt.

Så er du ved at udvikle en app, kan du eventuelt gøre dig nogle af de ovenstående overvejelser.

Hvad: Danske Medier – App Day 2014

Hvor: Axeltorv 9, 1609 Kbh

Hvornår: 29 jan. 2014 kl. 8.30-16.15

Hvor meget: Medlem 800kr. ikke medlem 1200kr.

1 kommentar

Skriv et svar