Arkiver

Nyheder

Online specialist, forfatter og Rock Mama

En ægte iværksætter har mange navne; Rock Mamma og Queen Geek er blot et udpluk af de navne, som iværksætteren Henriette Weber bruger om sig selv. Men hvorfor?

Af andre er hun blandt andet blevet kaldt for den nordiske techscene’s svar på Lady Gaga (techcrunch) og “den europæiske konference maven”. Netop dette spørgsmål kigger Shopsonline.dk nærmere på i denne artikel, hvor vi tegner et portræt af kvinden bag de store krøller og mange kreative navne.

Fra Gianas Sisters til Apple
For knap ti år siden tog Henriette første skridt som iværksætter med virksomheden Toothless Tiger, der i dag rådgiver i digital strategi, PR og online branding. Men hendes færden og nørden inden for det digitale felt, går helt tilbage til da hun som 9-årig spillede Giana Sisters på Commadore 64 og lærte at kode DOS af sin onkel.

”Da jeg var 9 år, lærte min onkel mig at kode DOS”

Som 19 årig og netop udklækket handelsstudent, blev hun hyret af Apple Computers. Og til trods for, at det var før de blev sådan rigtig cool, blev det en kickstart for Henriettes karriere. For pludselig besad hun en viden om det firma, som alle teknologiske virksomheders øjne hvilede på. Og det førte til flere teknologiske jobs.

Selv påstår Henriette, at hun ikke er gået målrettet efter at arbejde med teknologi. Trods det kan hun ikke fra, et CV der bevidner, at hun siden Apple har fortsat sin færden i den teknologiske verden, hvor Toothless Tiger kun var starten på en lang række projekter og koncepter. Sidenhen har hun udviklet bloggen Henrietteweber.dk og Henrietteweber.com. Hun har skrevet og udgivet bogen Return on Involvement, og hun er contributing author hos The Next Web. Seneste skud på stammen er online magasinet Geek Girl Magazine og derunder netværket Geek Girl Danmark, som i øvrigt nominerede hende til IVÆKSTPRISEN 2013, som årets kvindelige iværksætter

Drivkraft og mission
Men hvad driver denne kvinde i en grad, så hun slet ikke kan lade være? Svaret er enkelt.
Det er glæden ved at udvikle nye koncepter.

[quote_box_center]”Jeg elsker at tage noget teknologisk komplekst og bringe det ned på et niveau, hvor alle kan være med.” Fortæller Henriette.[/quote_box_center]

Af koncepter som Henriette har udviklet, kan der blandt andet nævnes storyliving, rockbandisme og return on involvement, som alle er beskrevet i hendes selvudgivne, Return on Involvement, der kan købes på www.weloveroi.com.

Missionen bag Return on Involvement, og de underliggende koncepter, er at hjælpe virksomheder til at omdanne tomme budskaber til reel værdi, eksempelvis ønsker hun at vende return on investment til return on involvement. Det vil sige i stedet for at kunderne skal passe ind i virksomhedens værdisæt, hjælper hun dem med at forstå at det er virksomheden der skal passe ind i kundernes værdisæt.

Det interessante er nemlig ikke hvad virksomhederne selv synes om produktet, men hvad andre folk synes. Og af den grund er hun også stor fortaler for social marketing, som hun mener er fremtidens marketingkanal, fordi det hér ikke handler om at tvinge tomme budskaber ned over hovedet på kunderne, men i stedet at inddrage dem.

[quote_box_center]”Virksomheder løber efter kunderne, men online-værktøjerne gør, at kunderne løber hurtigere end dem”[/quote_box_center]

For at virksomheden skal kunne lykkes med social marketing, kræver det dog at de er klar til at vise ”The good, the bad, and the ugly”, og til at handle på den feedback der kommer tilbage fra kunderne. For kunderne skal vide at de bliver lyttet til og at virksomhederne er klar til at ændre retning derefter. Omstillingsparathed er derfor et vigtigt nøgleord i fremtidens marketingstrategi, hvis man spørger Henriette. Her handler det nemlig i langt højere grad om at være til stede og involvere sig i sit respektive markedsområde, indgå i dialog med kunderne og vise sig som et troværdigt og cool menneske. Lykkes dette, kan du måske få lov til at sende din kunde et relevant link til det produkt eller information han eller hun, via jeres dialog, har udvist interesse for. Måske.

Bagom navnene
Men når nu alting drejer sig om kunden og om at være omstillingsparat, skal man så slet ikke forberede en marketingstrategi? Det skal man selvfølgelig.

Igennem konceptet Rockbandisme understreger Henriette vigtigheden af at virksomheden også kigger indad og identificerer dens sande værdier, for dernæst at stole så meget på de værdier, at dens selvtillid og coolness kommer til at smitte af på dens omverden, kunder såvel som medarbejdere.

[quote_box_center]”Alle kan finde ud af at føle sig lidt som en rockstjerne.” fortæller Henriette[/quote_box_center]

Til at opnå den selvsikkerhed og coolness, appellerer hun til den følelse og de handlinger man associerer med at være en rockstjerne i et rockband, så som at føle sig cool, at involvere sig i sine fans, at genopfinde sig selv, at levere et brag af et show, at engagere publikum, mv.

På samme måde er storyliving, bedre kendt som walk-the-talk, en metafor, der skal hjælpe virksomhederne til at forstå vigtigheden af, at udvise integritet, bl.a. ved at udleve og dokumentere dens gode historier, i stedet for blot at fortælle om dem.

Henrietter forklarer, at det i bund og grund handler om at virksomheden tager historierne til sig og gør dem til sine egne, det vil sige, at de tænker over og dokumenterer de processer der er forbundet med deres virksomhed, eksempelvis leverandører, fremstillingen, salget, efter salget, mv. På den måde viser virksomheden at der er mennesker bag produkterne, hvilket ikke alene gør dem mere interessante, men også mere autentisk. To værdier, som Henriette generelt opfordrer virksomheder at leve efter.

Corporate idealist
Men hvordan tager virksomhederne imod den lidt alternative tilgang, som koncepternes navne nu engang antyder?
”Jeg prøver, ikke at være for idealistisk, selvom det er svært når man er mig. For jeg er idealistisk.”

Derfor er det der med at være idealistisk. Og anderledes. Og gerne ville skabe det hele fra bunden, da også noget, som Henriette selv erkender, er svært. Det virker på mange, for kunstner-agtigt, fortæller hun. Selv må jeg erkende, at den tanke da også har strejfet mig. Af samme grund forsøger hun også, at nedtone det en smule, når der er behov for det. Hun må jo følge sit eget råd om at tilpasse sig markedet. Men på den anden side, er Henriette Weber nu engang som hun er, nemlig Rock Mamma, og Queen Geek og helt sikkert en masse andre ting.

”Når folk begynder at kalde en rock mama og queen geek når de skriver til én, så ved man, at man er et brand”

henrietteweberlogo

Skriv et svar