Ny e-commerce platform vil revolutionere markedet

Sellvana, en kommende open source platform inden for e-commerce, lover at det vil kunne skabe store muligheder for små og mellemstore e-shops indehavere.

I hvert fald hvis man spørger Boris Gurvich, manden bag firmaet, som er tidligere udvikler og softwareingeniør hos Magento – en af de helt store spillere på markedet inden for e-commerce platforme. Sellvana har netop modtaget en investering på 5 mio. dollars, som skal hjælpe dem til at udvikle deres produkt.

Selvom Sellvana kun er i det helt tidlige stadie, forventer Gurvich og hans team at deres kommende platform vil indeholde væsentlige fordele, frem for de eksisterende platforme som Shopify, LemonStand, Woocommerce (WordPress plug-in) og naturligvis Magento.

[quote_box_center]”De eksisterende open-source platforme på markedet har ikke udviklet sig med tiden…de var revolutionerende i sin tid, men det er længe siden nu”, skriver Gurvich på Sellvanas blog.[/quote_box_center]

Mobil-venligt design og brugervenlige funktioner
Udvikling inden for e-commerce platforme kræver hurtigere og mere fleksible løsninger. Sellvana lover derfor at gøre teknologien simpel og let at customize for alle e-shop ejere. Desuden har Sellvana et stort fokus på mobil e-commerce og responsivt design.

Sellvana forudser at netop mobil e-commerce med tiden vil får en større og større betydning, og Sellvanas mobilvenlige platform, vil især være til stor gavn for små og mellemstore virksomheder. Disse som før har kæmpet for at være ordenligt repræsenteret på både desktop og på mobil.
Sellvana tilbyder desuden ekstrem hurtig loading, selv for sælgere med store produktkataloger, hvilket også vil tilgodese kunder som kommer forbi en e-shop via mobilen.

Af andre fordele slår Sellvana sig også på at kunne reducere udgifter til vedligeholdelse og udvikling, nemt kunne integrere med sociale medier og have gode SEO funktioner – noget som også har særligt stor betydning for mindre virksomheder.

Også fordele for udviklere
Er man mere til ”gør det selv”, tilbyder Sellvanas platform også at kunne levere en struktur som gør det nemt at tilpasse selv. Flere funktioner som skyldes konkurrenten Magentos succes, vil også være mulige i Sellvanas system – endda med en mere simpel database struktur, som gør platformen lettere at gå til.

Fremtidens favorit platform for e-commerce?

Forventningerne til Sellvana er store, men konkurrencen er hård. Magento, som nu er en del af Ebay, har betydeligt større økonomiske ressourcer til udvikling, og der arbejdes også på den længe ventede Magento 2.

Også Shopify har for nyligt modtaget hele 100 mio. dollars fra investorer, til deres videre udvikling.

Om Sellvana derfor med sine færre økonomiske ressourcer, men gode idéer, vil revolutionere markedet for e-commerce platforme som lovet, vil kun tiden vise. Firmaet selv påstår at flere sider allerede kører på Sellvanas system med stor succes, men hvilke er endnu ikke meldt ud.

Kilde: Practicalecommerce

Skrevet af

Top