Brug din TrustScore som KPI

Trustpilot er stedet for anmeldelser, her uddelegeres alt fra poetiske roser og gedigne skideballer til alle slags virksomheder og deres butikker. Nu kan de anmeldte brands og firmaer få mere ud af Trustpilot scoren, og dechifreringsarbejdet lettes gevaldigt med det nye arbejdsredskab.

Det overordnede formål med Trustpilot er, at kunder i hele verdens butikker, både fysiske butikker og webshops, kan forfatte anmeldelser af deres oplevelse og erfaring med en given butik. Trustpilot lagre disse anmeldelser, og når tilpas mange brugere angiver anmeldelser, giver det et billede af, hvordan butikken og virksomheden opererer og behandler forbrugerne.

Når en butik anmeldes, gives en score fra 1 til 5, herefter optælles demografiske informationer om alle anmelderne. Disse informationer tæller egenskaber som anmelderens alder, det samlede antal anmeldelser, anmelderens troværdighed og hvis der skulle være en fodnote eller en NB, oplyses dette under ”andet”, som også indgår i slutregnskabet.

Når en virksomhed skal ind og måle deres reviews og anmeldelser idag, skal dette gøres manuelt. Denne procedure er både tidskrævende og besværlig, men endnu en gang er Google sprunget de nødstedte virksomheder til hjælp.

Firmafon, Spreadsheet og KPI’er.
Telefonivirksomheden Firmafon , har bøvlet med de manuelle Trustpilot opdateringer og oversigter, og har fundet en metode at optimere systematikken på.
Firmafon bruger et Google værktøj, som har samlet alle informationer om Firmafons Trustpilot anmeldelser. Værktøjet letter arbejdet i marketingsafdelingen, og det er meget, meget lettere tilgængeligt at udregne virksomhedens KPI.

[quote_box_center]”I stedet har vi lavet et Google Spreadsheet, der ved hjælp af Google Apps Script henter Trustpilot score, antal anmeldelser og placering i kategori en gang i døgnet. Nu har vi en rigtig KPI, hvor vi løbende kan se værdi, og følge trends og udvikling.” Peter Engelbrecht, CEO Firmafon [/quote_box_center]

KPI (Key Performance Indicator) bliver brugt om en virksomheds målsætning og dennes Status Quo. Der findes en lang række kriterier for virksomheder at have in mente, når de skal finde deres bedste og mest brugbare KPI’er.

  • KPI’erne skal ligge tæt op ad virksomhedens højest prioriterede målsætninger.
  • KPI’erne skal være målbare. Hvis virksomhedens KPI’er ikke er kvantificerbare, er margenen for uregelmæssigheder og uoverensstemmelser anseelig, såfremt flere personer skal vurdere målingerne.
  • Det nytter ikke noget at have subjektive succesmål.
  • KPI-målingerne skal være relateret til de områder af virksomheden, som virksomheden kan kontrollere.

Formålet med KPI’erne for virksomhederne er i sidste ende, at forbedre præstationer, produkter og øvrig services i fremtiden. Der findes to måder at inkludere KPI’er i dette fremadrettede arbejde på;

  1. Med KPI’erne kan en virksomhed hurtigere identificere potentielle muligheder og ligeledes problematikker. KPI’er fortæller virksomheden om, hvad der foregår på de områder af virksomheden, der viser sig udslagsgivende på succeskurven.
  2. KPI’er bør bruges som motivationer eller målsætninger internt i virksomheden. Det er en metode at måle afdelingerne og medarbejdernes effektivitet, og det giver ofte pote at sætte succesbaren for de enkelte afdelinger, og måle herudfra.

Desuden er KPI et særdeles brugbart værktøj, hvis en virksomhed ønsker at vækste økonomisk.


Regneark og dashboards

Inkluderingen af Google Spreadsheet er hverken omfattende eller synderligt indviklet. Det handler om fem enkle steps, som starter med, at virksomheden skal have en Google konto, derefter skal der nørdes lidt med et regnark, og et script skal afprøves. Du kan se hvordan du bruger et Google Spreadsheet til at måle dine Trustpilot KPI’er her.

Der er ingen tvivl om, at denne funktion gør det meget nemmere for virksomheder at måle deres forudsætninger og ønskede resultater, både internt og eksternt i virksomheden. Alle typer virksomheder kan bruge denne Google funktion, og de givne virksomhedens størrelse er ikke afgørende for, hvor meget disse får ud af funktionen.

Google har gjort det igen, på vegne af webshops og butikker i hele verden, siger vi tak.

Skrevet af

Top