SPOT Interaktive Aarhus – medieoplevelser som forretning

SPOT Interactive har netop offentliggjort programmet for årets interaktive konference, som løber af stablen 1. maj i Aarhus. Succesfulde mediefolk fra hele verden vil udfordre deltagerne på, hvordan fremtidens interaktive medieoplevelser kan skabe forretning.

1. maj 2014 vil en række anerkendte danske og internationale forretningsfolk fra reklame-, musik-, spil- og filmbranchen dele ud af deres erfaringer på årets SPOT Interactive Conference. Målet med konferencen er at give gode eksempler på, hvordan man får succes med at tænke både kreativitet og forretning ind i alle faser af produktudviklingen.

Konferencen afholdes for andet år i træk og bliver etableret i et samarbejde mellem SPOT Festival, Internet Week Denmark og den nord- og midtjyske organisation, Shareplay (Som Trendsonline har skrevet mere om her).

Konference med vokseværk

I forhold til sidste år omfatter konferencen i år også udfordrende workshops, cases og installationer.

 Vi fik stor opbakning til arrangementet sidste år og gode tilbagemeldinger. I år ønsker vi også at aktivere deltagerne med workshops, der giver dem aktuelle og brugbare værktøjer med hjem. Derfor har vi udvidet konceptet, så SPOT Interactive løber over to dage og dermed rækker ind i musik- og filmfestivalen, fortæller Mette Marcussen, Kommunikationsansvarlig hos Shareplay og projektleder på SPOT Interactive. tweet

Sidste år deltog 150 gæster på konferencen. Et antal, der forventes at stige til 240 i år.

Indblik i fremtidens forbrugertrends

Programmet byder blandt andet på oplæg om de nyeste forbrugertrends fra David Mattin, Head of Trends and Insights hos Trendwatching.com.
David Mattin

Virksomheden spotter de mest lovende forbrugertrends og forretningsideer i mere end 90 lande. Trends, som konferencens moderator, Paul Tyler, mener, man blandt andet kan imødekomme ved at samarbejde på tværs i branchen.

Virksomheder er nødt til at gå ud over deres egen ”comfort zone”, hvis de vil adskille sig fra konkurrenterne. Når de bryder barriererne ned, kan de skabe nye former for værdi og nye indtægtsmuligheder. Den form for tænkning er SPOT Interactive Conference med til at understøtte, forklarer Paul Tyler tweet

Screen Shot 2014-03-06 at 8.44.05 PM

FAKTA: SPOT Interactive Conference

  • Hvornår: 1. maj 2014 kl. 9-17
  • Hvor: Åben Scene, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.
  • Læs mere om konferencen og køb billetter her (Der er early bird rabat indtil 10. april)

Skrevet af

Top