Inviter på kaffeoplevelse med mademyday.dk

Skal du være med fra start? – Så tjek den mobile webapp mademyday.dk ud, de er netop gået live.

Gaveservice uden besvær 

Founderne bag mademyday har hentet inspiration fra det allerede kendte koncept om oplevelsesgaver, men mademayday gør det lige det skridt nemmere for kunderne. Founderne Per Kirchner og Lasse Kjær har sammen med deres unge team udviklet en mobil webapp, hvor gavekort til sociale oplevelser kan sendes direkte til den person, du holder af og vil glæde.

På den måde kan en kaffeinvitation eller en teateroplevelse sendes via ens smartphone, og mademyday sørger for, at der ikke er bøvl med koder og print af gavekort, fordi ved indløsningen i butikken skal gavekortet bare vises frem på ens smartphone.

”Målet er at skabe landets absolut bedste gaveservice i samarbejde med en lang række udvalgte oplevelsesudbydere.” Siger co-founder, Lasse Kjær til Trendsonline.dk. tweet

Mademyday sætter de første spadestik i København og Aarhus. Her samarbejder de med mange lækre oplevelsesudbydere som Nørrebro Bryghus, AGF, Fidels, Slap Af, Herr Bartels, Grød, Andersen Bakery, og mange, mange flere.

De unge iværksættere

MademydayDet unge team, i alderen 17-27 år, står også bag den succesfulde oplevelsesvirksomhed DuGlemmerDetAldrig.dk, som delvist er ejet af softwarevirksomheden Novicell. Lasse Kjær har tidligere været ansat i Novicell, og da han ville lave sit eget startup, sprang Novicells direktør Per Kirchner med på idéen. Sammen har iværksætterne nu skabt de to oplevelsesvirksomheder.

Henover forår og sommer vil iværksætterne arbejde på, at mademyday får fodfæste, og de glæder sig til at kunne følge tusindvis af danskere skabe glæde for venner og familie med den mobile gaveservice.

Trendsonline.dk siger velkommen på online markedet for anden gang, og vi glæder os til at følge udviklingen.

Top