For ganske nylig, nærmere bestemt i midten af marts, spurgte vi på Shopsonline.dk alle vores læsere om, hvem I ønskede på TOP 50 i kategorien ”Bedste Webshops”. Stemmerne er afgivet, forslagene strømmede ind og vi har talt scoren op. Den første webshop vi vil introducere har brancheanciennitet, know-how og stor professionalisme i dagligt virke og i drift af onlineshop. Shopsonline.dk præsenterer Cykelpartner.dk
Mere end cykelshorts og lappegrej
Cykelpartner har mange års erfaring i detailbranchen, hvor den dertilhørende webshop meget snart fylder 10 runde år. Det hele startede i 1988, hvor Michael Givskov grundlagde og opstartede virksomheden. Michael sidder i øvrigt stadig på lederposten ved Cykelpartner.
Det startede ud som en selvbestaltet cykelsmed og er i dag virksomhed med online shop og store planer.
“Vores store passion for cykelsporten har været fundamentet for Cykelpartner.dk siden begyndelsen. Vi er specialister inden for cykler, cykeltilbehør og -udstyr, og vi bestræber os altid på at holde vores viden opdateret. En overensstemmelse mellem pris og kvalitet er omdrejningspunktet i hele Cykelpartners forretningsgrundlag, men vi vil meget mere end ”bare” at sælge produkter.” siger IT- og Marketingschef ved Cykelpartner, Dennis Drejer.
Den interne målsætning har stort fokus på kunden og kundeservice. Forbrugeren er tænkt ind i mange dele af forretningsplanen, og simpel men valid og vidensbaseret produktrådgivning prioriteres højt hos Cykelpartner.dk.
”Vi har i løbet af de seneste år oplevet store vækstrater og økonomiske resultater, og selvfølgelig ønsker vi fortsat at ekspandere, men det må ikke blive for enhver pris. God kundeservice er en helt fundamental del af Cykelpartner.dk idégrundlag, og det betyder, at kunderne skal have en god oplevelse, uanset om de køber for 100 kr. eller 100.000 kr.” fortæller Dennis Drejer.
Hertil har virksomheden bestemt sig for en digital forudsætning, da Cykelpartner.dk i højere grad ønsker at være aktive på sociale medier for derved at øge kundedialogen samt svare og rådgive kunderne – selv udenfor arbejdstid.
Et nationalistisk omdrejningspunkt
Modsat mange andre virksomheder, som har fået global-feber og ønsker international ekspansion, kigger Cykelpartner.dk indad og laver selvvurdering. Cykelpartners webshop har fremadrettet et mere hjemmeligt segment, således, at der over de næste år er 100% fokus på det danske marked, med tanke på at erobre flere danske markedsandele.
”Vi prioriterer vores ressourcer på nuværende tidspunkt, og fokuserer på at erobre danske markedsandele. Vi skal fortsat fokusere på, 1) Forbrugerne, 2) At have de rette medarbejdere ansat, 3) at have de rette produkter i shoppen. ” påpeger Dennis Drejer
Førsteprioriteringen på fokuslisten understreger endnu gang at kunden centreres. Dennis Drejer betoner vigtigheden i, at glade kunder er essentielle kunder.
”Vi gør alt, hvad der står i vores magt for at gøre vores kunder glade, uanset om den enkelte kunde i sidste ende kommer til at koste os penge. Vi vil være vores kunders cykelpartner, og god kundeservice er helt essentielt i forhold til den arbejdsgang” understreger Dennis Drejer.
Med så høj grad af implementeret kundeservice, synes der næsten ikke plads til at lægge fokus andetsteds – men der skal være løgn. Cykelpartner har forberedt sig godt og er målrettet omkring fremtiden og de digitale både fordele og muligheder.
Online automatisering
Digitaliseret virkelighed, online markedsføring og holistisk medielandskab – den digitale tidsalder frigiver nye muligheder for både interaktion, kommunikation og marketing, og Cykelpartner er i høj grad deres ansvar bevidst, når de ønsker kommunikation til ”Always Online”-mennesket.
” Vi beskæftiger os stort set udelukkende med online markedsføring, da denne kanal giver os muligheder, som vi ikke kan få via en offline markedsføring. Online markedsføring, affiliate, adwords mm. giver os mulighed for at måle, hvordan vores indsatser performer.” Siger Dennis Drejer, og fortsætter – ”At vi udelukkende fokuserer på online markedsføring har givet os faktiske tal, og disse tal har givet os uundværlig information og viden om vores forbrugere og deres præferencer, som vi har draget stor nytte af i vores markedsføringsindsatser. ” fortæller Dennis Drejer.
Det er en kæmpe fordel at holde markedsføring overvejende online baseret, således bliver interaktionen på de sociale medier i fremtiden, som Cykelpartner ønsker mere af, lettere af implementere og opretholde. Samtidig bliver så mange af de forretningsmæssige bestanddele automatiseret som muligt, for derved at kunne jonglere med samtlige webshop-arbejdsbolde.
”Vi automatiserer så meget som overhovedet muligt, og nye arbejdsprocesser bliver først indført, når de kan automatiseres mest muligt. Hvis en webshop skal blive til en god og sund virksomhed, så er det ikke nok at have en hjemmeside, som konverterer rigtig godt. Der er mange udgifter i forbindelse med konverteringsprocenter, og det kan godt være, at det er dyrt at købe sig til et salg via Adwords, affiliate mm, men det dyreste i salget ligger faktisk i håndteringen efter købet.” Siger Dennis Drejer, og slutter af med et godt og personligt råd. ”Hvis jeg skulle komme med et godt råd, skal webshops fokusere mere på håndteringen efter købet. Ved en optimering af disse processer kan webshops vinde rigtig meget.” vurdere Dennis Drejer.
Du kan også møde Dennis Drejer til Marketingcamp d. 27 maj, hvor han fortæller hvor cykelpartner.dk har brændt penge af forgæves, og hvor de ville ønske, at de havde brugt flere penge noget før. Hør også hvilke services de har gode og dårlige erfaringer med og lær samtidig hvordan de bruger deres leverandører som samarbejdspartnere. Tilmeld dig her.
Cykelpartner.dk er uden tvivl en af landets bedste online forhandlere af cykeludstyr. Hurtig levering og gode produkter er uden tvivl noget, der har fået mig til at danne præference for dem fremfor andre cykelhandlere. Og så skader det heller ikke, at de er meget synlige på facebook, SERPS osv.