Arkiver

DebatEventsNyheder

#NSAwards: De danske finalister er klar til Oslo i aften

I de hyggelige omgivelser i Huset i Magstræde afholdt Nordic Startup Awards i sidste uge den danske del af det nordiske awardshow med mange stærke finalister fra den danske startupscene. Aftenens store vinder blev den store stemmesluger Airhelp, som vandt årets danske startup. Nu er DK klar til at indtage Oslo til den store finale.

Aftenens 150 gæster mødte op til et festligt awardshow, der indeholdt alt fra spændte nominerede og Elance-fortolkende dansere til lækre gourmet-hotdogs og gode øl. Der var lagt op til fejring af det danske startupmiljø, som blev skudt i gang med høj musik og en varm velkomst fra founderne af Nordic Startup Awards Kim Balle og James Digby.

Airhelp årets startup

Det blev Airhelp, som sikrer dig kompensation ved flyforsinkelser, der nu kan brøste sig med titlen som årets danske startup.

Airhelp er populære i øjeblikket og har netop været i USA til TechCrunch Disrupt. AirHelp, som fik en eksklusiv invitation til at præsentere deres virksomhed på TechCrunch Disrupt i New York, skulle pitche foran 2.000 deltagere, som består af verdens største beslutningstagere, investorer, virksomheder, udviklere og iværksættere. Danske AirHelp bliver i denne måned derfor fremvist for mere en 12 millioner læsere på TechCrunch.com. Læs hele artiklen om Airhelp på TechCrunch Disrupt, hvor Trendsonline.dks Lisa Dalsgaard var med, her.

Founder of the Year Søren Halskov Nissen fra Drivr

Det blev Søren Halskov Nissen, founder og CEO af Drivr – det tidligere Click A Taxi, der løb med prisen som Årets Founder. Søren og hans kone havde egentligt 5 års jubilæum sidste torsdag, men Søren fandt alligevel tid til at komme forbi Nordic Startup Awards. Da prisen blev overrakt var det til en ydmyg founder, der taknemmeligt fortalte, at prisen gjorde et dybt indtryk på ham.

NSA-sørennissen-founderoftheyear

“Prisen som årets founder betyder ret meget for mig efter jeg fandt ud af, at det er en jurypris. Nogle af disse priser har det med at handle om antallet af facebook venner. Juryen gav den for det hårde arbejde, der er lagt i at ændre hele virksomheden, brandet og den måde, vi tjener penge på. Det er altid dejligt, at nogen har lagt mærke til det hårde arbejde, som vi har lagt i det,” fortæller Søren Halskov Nissen Trendsonline.dk.

For Søren handler prisen ikke kun om den indsats Drivr teamet har lagt i deres opstartsvirksomhed, men sætter et positivt fokus på alle de iværksættere, der kæmper for og arbejder i Danmark.

“Jeg har i lang tid følt at det danske samfund havde to mål; at komme med i et reality show og at få et 9-17 job, som betaler godt og er meget sikkert. Alternativt at læne sig tilbage og få dagpenge. Dette event er m ed til at sætte fokus på den del af nationen der tør tage en kæmpe virksomhed, starte egen virksomhed og skabe nye arbejdspladser. Der er ved at komme en helt ny positiv holdning til entrepreneurer og startups.”

Læs her, hvad vi tidligere har skrevet om Drivr og hør en podcast med Søren Nissen her.

Årets Newcomer blev AIRTAME

Det blev AIRTAME, der udvikler en dongle, der trådløst kan streame billede og lyd fra din computer til flere skærme, der kunne stikke af med prisen som Best Newcomer. Vi har snakket med Marius Klausen, Partner og Product Developer, der var til Nordic Startup Awards for at modtage prisen.

“Vi er i AIRTAME rigtig glade for al den opbakning og hjælp, vi har oplevet hele vejen fra crowdfundingkampagnen og indtil nu fra hele startup communitiet. Derfor betyder det meget for os at modtage prisen for årets Newcomer, og det giver en følelse af, at folk tror på AIRTAME samt anerkendelsen for det arbejde, vi har lavet indtil nu,” siger Marius Klausen til Trendsonline.dk.

NSA-Airtame-marius-newcomer

“Events som Nordic Startup Awards er med til at forstærke communitiet og gør det muligt at samles om iværksætteri, som vi alle brænder for. Det er vigtigt at hylde dem, der individuelt gør det godt, men det er også specielt vigtigt at sige tak til dem, der birager til hele communitiet og skaber rammerne for at etablere nye bæredygtige virksomheder. Når man mødes fysisk med like minded people, sker der altid magiske ting, omend det er nye forretningskontakter, nye virksomheder, der fødes eller eksisterende relationer, der vedligeholdes og styrkes,” forklarer Marius, som også kunne fortælle, at de endnu ikke har besluttet, om de skal en eller flere afsted til Oslo.

AIRTAME crowdfundede sidste år 160.000$ på blot 30 dage på Indiegogo og i alt 1.26 mio $ og prototypen på den trådløse HDMI dongle er lige på trapperne, fortæller Marius, og det endelige design er fastlagt.

“Den første betasoftware er også klar inden længe, så vi snart kan begynde at tage ud og teste produktet af,” siger han.

Trendsonline.dk’s founder løb med prisen Best Startup Journalist

Som vi skrev i sidste uge var Daniel Laursen, founder af Trendsonline.dk, nomineret til årets Startup Journalist, og vi er meget glade for, at han endte med at få prisen. Daniel Laursen kunne dog ikke selv være til stede, og det var derfor partner Pia Elmegård, der modtog den flotte pris.

NSA-pia-beststartupjournalist

“Jeg er utroligt glad for at få denne pris,” siger Daniel Laursen og fortsætter:

“Det gør mig stolt, når jeg hører den positive feedback vi får for vores arbejde gennem de sidste fire år. Vi har interviewet over 300 startups, og nogle af dem har siden vokset sig til store virksomheder, og lavet snart 150 podcast. At vi har holdt ved som først en lille blog og nu er blevet nichemediet om danske startups, er helt vildt at tænke på.”

Det bliver spændende at se, om Danmark hiver nogle af juryens priser hjem her til aften. Se mere på Trendsonline.dk i morgen.

Se alle vinderne her:

  • Startup of the Year: AirHelp
  • Startup Journalist of the Year: Daniel Laursen fra Trendsonline.dk
  • Founder of the Year: Søren Halskov Nissen fra Drivr
  • Best Investor: Jesper Buch, Leading Co-Founder Just-Eat.com / Co-Founder Miinto.com
  • Best Service Provider: Copenhagen School of Entrepreneurship
  • Developer Hero:Jonas Bruun Nielsen from AutoUncle
  • Best Newcomer: AIRTAME

Du kan se, hvem der var nomineret i de syv kategorier her.

Skriv et svar