Dynefabrikken har siden 2001 solgt kvalitetsdyner og puder med det formål at sikre forbrugerne den bedste nattesøvn. Ligesom køkkenindustrien sælger samtalekøkkener, så sælger Dynefabrikken soveoplevelser online – hvad enten det er dynen, hovedpuden eller sengen, som trænger til en udskiftning.
Hvor det hele startede
Det hele startede før 2. verdenskrig, hvor Dynefabrikken blev grundlagt og det er stadig usikkert hvor gammel firmaet egentlig er. Virksomhedens ejer, Mette Møhlenberg Hollerup overtog firmaet i 2001 af sin far, som købte virksomheden i 1975.
Oprindeligt var det kun et fjerrenseri, hvilket vil sige at det udelukkende var et sted hvor man fik renset sine dyner. Igennem årerne er firmaet gradvist blevet til både fjerrenseri, dynefabrik og en boligtekstilforretning. Sideløbende driver Dynefabrikken egen webshop, som er af samme navn. Her tilbyder de et bredspektret sortiment af alt fra dyner og puder til forskellige former for tekstiler til boligen.
”Vi tilbyder et stort udvalg i bl.a. dyner, hovedpuder, sengetøj, lagner, madrasser, håndklæder og senge fra kendte brands. Vi er specialister inden for dyneproduktion og vi bestræber os altid på, at holde vores viden opdateret. En overensstemmelse mellem pris og kvalitet er en afgørende faktor i hele vores forretningsgrundlag, men vi vil mere end bare at sælge dyner ” fortæller Mette Møhlenberg Hollerup.
Lønsomt kundefokus er alfa omega
Dynefabrikken har et stort fokus på kunden og kundeservice hvilket vil sige, at forbrugeren altid er tænkt godt og grundigt ind i deres forretningsplaner. Hvis kunden har spørgsmål eller brug for vejledning ved køb af et produkt, så prioriteres en professionel og valid produktrådgivning meget højt hos Dynefabrikken.
”Vi står altid til rådighed i telefon eller på mail, hvis kunderne har spørgsmål eller brug for vejledning ved køb af ny dyne, pude, sengetøj eller evt. ny seng. God kundeservice er helt fundamental for os og det er uanset om kunden køber for 99,- eller 999,95,-. Vi tror på at positive resultater kommer ved hjælp af glade og tilfredse kunder. ”uddyber Mette Møhlenberg Hollerup.
Erfaringsdygtig dynefabrik med stor knowhow i fremstilling af dyner
Jysk er på nuværende tidspunkt størst på markedet på det danske boligtekstil marked online efterfulgt af den landsdækkende kæde Botex. Den store konkurrence bevirker at Dynefabrikken i højere og højere grad, har brug for at differencer sig. Høj kvalitet gennem egen produktion og god kundeservice er blandt andet faktorer hvormed Dynefabrikken forsøger at differencer sig. Hele deres setup består i at fokusere på de områder de er bedst til, og hvor de har gode forudsætninger for at skabe fremgang.
”Jysk, Botex mfl. er kommet til langt senere end os, så den form for konkurrence er ikke noget, der har været aktuelt. Vi differencere os i høj grad ved at vægte god service og høj kvalitet gennem vores egen produktion.” – Mette Møhlenberg Hollerup.
Dynefabrikken fremstiller deres dyner og puder på egen dynefabrik i Randers. Derved sparer kunden detailleddet, hvilket giver kunden mulighed for at spørge producenten direkte til råds. Det giver Dynefabrikken en konkurrencemæssig fordel, da de kan skabe løsninger som tilgodeser kundernes behov, samtidigt med at de kan sælge produkterne til fabrikspris – altså langt billigere end konkurrenterne.
”Vi differencere os ved den ekspertise, vi besidder i form af egen dyneproduktion, som er dansk, dermed også lavere priser og selvfølgelig vores årelange erfaring. ” fortæller Mette Møhlenberg Hollerup.
Bevidst fravalg af Facebook
Som nævnt tidligere, betoner Mette at fokus på kundeservice vægter højt i deres forretningsplan. Mette afviser dog kundeservice på de sociale medier og udtaler, at hos Dynefabrikken.dk er kundeservice forbeholdt ”retro-metoden” (underforstået telefoniske opkald og e-mails).
”Vi har bevidst fravalgt Facebook mfl., som kommunikationsplatform, fordi vi ikke tror på at vi kan yde samme gode service på de disse platforme som over telefonen. For os er det vigtigt, at vi har en dialog i øjenhøjde med vores kunder. Hele forløbet skal være personligt – vi giver gerne kunderne et kald, en e-mail eller lignende, hvis vi mener der er nogle vigtige informationer omkring en ordre, som skal videregives osv. Vi tror på, at en personlig og tæt dialog med kunden, skaber det bedste grundlag for et øget salg, ”forklarer Mette Møhlenberg Hollerup.
Hej
Kan jeg købe dynevår hos jer. Det er altså dynevår, som sættes uden om dunene.
Jeg leder efter 4 stk. 140 x 220 cm. Det skal være dynevor med baner – ikke med firkantede hulrum til dunene!
Alternativ: Ved du hvor jeg kan købe dem?
De bedste hilsener
Anders