Arkiver

FintechNyheder

Fremtidens betalingsløsning testet i Randers

MeeWallet som vi har skrevet om tidligere her på Trendsonline.dk, afslørede i dag i butikken Ønskebørn i Randers, hvordan deres mobilbetalingssoftware skal gøre det op med Dankortet. Erhvervsdrivende, politikere og andre interessenter fra lokalområdet var mødt op for at høre og se, en demonstration af hvordan vi kommer til at betale i fremtiden.

MeeWallet er hoppet på bølgen af den elektroniske udvikling, det er en betalingsløsning, der kommer til at forgå over tlf. Og som på sigt skal erstatte alt, hvad der hedder kreditkort.

Stemningen og humøret var højt i Ønskebørn ikke mindst fra ejeren Franks side, som havde fået lov til at være testpilot for systemet på dagen. Frank ser et enormt potentiale i systemet.

”Vi giver kunden et nyt alternativ i forhold til hvad, der er i dag, i stigende grad med at vores tlf. Bliver en forlængelse af vores fysiske jeg, er der et enormt potentiale her. Man oplever jo så tit, at man glemmer sin pung, så MeeWallet vil hvert fald gøre at man stadig vil kunne betale alligevel. Derudover skaber det også muligheder for ekstra services som bla. at få sin kvittering elektronisk,” udtaler Frank.

Fra politisk side var der som sagt opbakning på dagen. Daniel Madie viceborgmester i Randers, virkede begejstret efter at have prøvet MeeWallet ”In Action”.

”Der er flere ting, der er godt set fra politisk side ved det her projekt. En af de helt store ting er at gøre Randers til en e-business by. Vi har en visionær erhvervspolitik her i kommunen – 4 fyrtårne. De har eksisteret i 3,5 år nu og skal skiftes ud til januar 2015, og her er jeg rimelig sikker på, at det med at blive en e-business by for alvor bliver sat i værk. Og her er MeeWallet en god start,” fortæller Daniel.

Randers vil i de kommende år tiltrække de virksomheder, der har deres fokusområde på e-business og fokusere på at åbne flere uddannelser, der er e-business-mindede.

2014-06-03 12.11.25                                 (Daniel Madie, viceborgmester & Kim Vindberg-Larsen Co-Founder af MeeWallet)

Hovedpersonen selv Kim Vindberg-Larsen var også tilfreds med dagens oplæg og test.

”Der har været flere interessenter i dag, der har fulgt projektet løbende, som har været helt forbavset over, hvor enkelt det egentlig er. Det er dog blot den absolutte top af isbjerget, der er blevet vist idag. Men det har været godt at få vist produktet frem og oplevet, at folk har fået den her aha-oplevelse,” fortæller Kim til Trendsonline.dk.

Der forventes at være en testpilot klar til offentligheden omkring september i år. Vi fra Trendsonline.dk glæder os til at prøve den!