Twami lancerer indenfor de næste 14 dage Sleeknote, som vil tilføje nye features til Twami, som vi kender det i dag. Dette sker på baggrund af en fusionering med en eksisterende virksomhed ved navn Sleeknote. Forhandlingerne startede i januar 2014 og nu er Twami og Sleeknote klar til, i samarbejde at tage det næste skridt og starte et online værktøj, under navnet Sleeknote.
Twami er oprindeligt et system, der giver website og webshops flere kunde leads. De har udviklet et koncept, der skal skabe større interesse for den givne virksomhed i form af flere tilmeldinger til nyhedsbreve.
Sleeknote skal relancere Twami og tilbyde endnu flere ydelser. Dette skal ske i form af tilbudsgenereringer. Twami systemet skaber nyhedstilhængere og om to uger lanceres der endnu flere felter til nyhedsboksene. Dette skyldes en efterspørgsel på mere definerbare faktorer, i forhold til den givne virksomhed. De nye felter vil eksempelvis være: køn, postnummer og interesse, så nyhedsbrevene kan blive mere målrettede til den specifikke sign up kunde.
Sleeknote vil gå ind og skabe kontakt til konsulenter og håndværkere ved hjælp af kontaktformularer, dette vil ikke være decideret salg på en given hjemmeside, men nærmere en synliggørelse af websites og webshops.
Som et helt nyt fokusområde vil Sleeknote gå ind og være et online værktøj med fokus på kampagner, der skal give anledning til flere ”likes” på blandt andet de sociale medier, da denne formidling vil skabe større kendskabsgrad til websites og webshops.
”Twami har i dag 300 betalende kunder. Hos Twami tilbyder vi en 7 dages gratis periode. 2.500 har anvendt Twami i Danmark og udlandet. I dag har Twami primært danske betalende kunder, men undtagelsesvist har vi også kunder i Tyskland, Spanien og en lille håndfuld i USA. Hvis vi ser på vores nye medarbejdere fra Sleeknote, havde de endnu ikke lanceret deres produkt, men havde 12-15 brugere til beta versionen” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.
Ambitionsniveauet er fra Sleeknotes side sat højt, de ønsker indenfor ét år at tilbyde Sleeknote systemet til 20.000-25.000 brugere, det er langt fra den eksisterende kundeskare.
”Promoveringen skal i Danmark ske igennem mit brede netværk indenfor e-commerce branchen. Jeg er foredragsholder og jeg arbejder som konsulent indenfor optimering af konverteringen. I udlandet kan vi dog ikke trække på mit netværk, derfor vil promoveringen ske gennem e-commerce kanaler, platforme og webbureauer, som anbefaler Sleeknote videre til deres eksisterende kunder. Dette skal være en slags ambassadør for Sleeknote både i USA og i Europa.” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.
Twami har allerede en håndfuld kunder i USA og derfor har medstifter Mogens Møller allerede erfaring med virksomhedspræsentationer i USA. I starten af december 2013 blev Twami præsenteret og fik god feedback, som de har brugt i forbindelse med optimeringen af kompetencerne. Disse kompetencer skal udvides i samarbejde med de tidligere ansatte i Sleeknote. Det skal udlede i at det nye Sleeknote system kan figurere mere professionelt og imødekomme kundernes behov for at anvende de sociale medier.
Hvis vi går tilbage og ser på Twamis baggrundshistorie, bunder det hele ud i Mogens Møllers tid i konsulentfirmaet, hvor en af hans kunder, i rejsebranchen, ønskede flere nyhedstilmeldinger via deres hjemmeside. De havde et brændende ønske om flere tilmeldinger og havde forsøgt med pop-up bokse, der går ind og ”blokerer” siden indtil brugeren har taget stilling til, om de vil signe up, eller klikke direkte videre til hjemmesiden. Dette havde haft en fin effekt, men denne pop-up boks løsning var et dyrt alternativ og havde desværre også haft den effekt at nogle salg gik tabt.
”Jeg gik i tænkteboks og brainstormede på hvilke alternativer, der kunne tilbydes til kunden. Jeg fik ideen til slide-in boks, som ligger i bunden af websitet. Dette er ikke for aggressivt, men ville stadigvæk være synlig for websitebrugeren. Dette viste sig at være en kæmpe succes. Der kom 980% flere tilmeldinger til nyhedsbrevene og konverteringsraterne forblev intakte – dermed tabte kunden ikke længere salg. Derefter afprøvede vi samme metode på 4 andre websites også i rejsebranchen og alle opnåede samme resultat” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.
Grundet succesen delte Mogens Møller, sin erfaring på sin blog Han fik flere henvendelser fra websites, der ønskede at afprøve hans produkt. I starten henviste Mogens Møller til produktudviklerne bag rejsebureauets system, men tænkte efterhånden at denne succes, kunne han ikke lade gå fra sig. Et samarbejde mellem Mogens Møller og programmør Patrick Moog udledte i Twami.
I Marts 2013 havde Patrick Moog fået styr på det tekniske set-up og Mogens Møller havde fået promoveret Twami yderligere. I Marts 2013 blev Twami implementeret på websites, for at teste om Twami gav samme succes for potentielle kunder i andre brancher, eller om det kun havde succes i rejsebranchen.
”Vi testede beta versionen på CoolStuff, som gik fra 4-5 tilmeldinger til 400 nye nyhedsbrevstilmeldinger” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.
Patrick Moog fortsatte udviklingen og programmeringen af et system, der kunne tilpasses til alle brancher og samtidig gøre det håndgribeligt, på den måde at websitet selv kunne oprette de bokse, de ønskede der skulle vises på deres website.
Første backend system kom ud i september 2013, disse betatests gav Twami lidt kapital i deres startfase.
”Jeg har den forudsætning at hvis en kunde ikke vil betale 200 kr. for en betaversion, så anser de ikke produktet som værdiskabende for deres virksomhed. Derfor gik Twami allerede ind fra start og opkrævende et symbolsk beløb, for at udseende en professionalisme og samtidig vise at vi selv tror så meget på Twami, at vi mener at selv betaversioner skal koste noget” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.
Kapitalen til Twami bestod i at stifterne, Mogens Møller og Patrick Moog hver investerede 25.000 kr. De ville have sikkerheden i højsædet, så teknologien og programmeringen bag, skulle være af den bedste kvalitet. De ønskede under ingen omstændigheder, at Twami skulle kunne påvirke kundernes eksisterende system og eventuelt være skyld i at webshoppen ville bryde sammen. Den dyreste investering Twami lavede i startfasen, var i en computer til Patrick Moog på omkring 15.000 kr. da de ikke havde nogen udgifter til lager, maskiner eller lignende.
”Det fedeste vi har oplevet i forbindelse med Twami var da systemet var færdigprogrammeret og folk selv kunne begynde at designe deres egne slide-in bokse. Det gik fra at vi brugte 8-10 timer på at designe de enkelte bokse, til at kunderne nu selv kunne håndtere dette. Endnu federe var at vi begyndte at opdage vores Twami bokse på sider vi ikke havde forventet.” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.
Twami var first mover med slide-in bokse i 2012 og Twami har været inspirationskilde for mange andre virksomheder, som tilbyder samme produkt.
”At andre virksomheder bruger os som inspirationskilde er bare et skulderklap. Vi ser ikke dette som en trussel, i det vi fortsat vil være først med trends indenfor området og dermed vil vores konkurrenter hjælpe til med at sætte fokus på det produkt Sleeknote tilbyder. ” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.
Den største udfordring for Sleeknote er at holde fokus på brugervenligheden. Sleeknote skal tilbyde simple trin, så websitet let og hurtigt kan designe deres egen unikke slide-in boks.
”Vi har i forhold til Twami boksen været nødsaget til at gå nogle skridt tilbage i processen, for at tilgodese de brugertest vi har haft. Vi skal gøre produktet endnu simplere end det er i dag og det vil ske ved at mindske valgmulighederne i designet, da det skaber forvirring. Samtidig har vi også stor efterspørgsel på mere avancerede tiltag til boksene, som vi selvfølgelig også vil tilgodese” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.
Sleeknote bestræber sig på at slå indenlanske således som udenlandske konkurrenter på deres brugervenlig, deres succes i forhold til leads, nyhedsboksene og likes på sociale medier så som: Google+, Twitter og Facebook.[quote_box_center]”Hvis jeg skal give et godt råd med på vejen til iværksættere, vil det være at have is i maven. Vores succes er sket på baggrund af, at vi troede på vores ide og opkrævede penge fra vores kunder helt fra start. Lav et beta produkt med de færreste ressourcer og få koblet nogle kunder på hurtigt. Vær professionel omkring tingende og informer omkring håndgribeligheden i dit produkt og hvilken værdiskabelse det vil medføre.
“Mit andet råd må være at når produktet er lanceret og virksomheden er begyndt at tjene penge, er det vigtigt ikke at være for aggressiv i sin markedsføring og jagt på nye kunder. Luk tæt omkring virksomheden i en periode og tag produktet videre til næste niveau. Sidst men ikke mindst: Sørg for ikke at sætte prisen for lavt fra start – vurder hvilken værdi dit produkt giver. ” – Mogens Møller medstifter af Twami & Sleeknote.