Arkiver

BusinessE-handel

Dansk Ride Forbunds konverterings succes

Dansk Ride Forbund måtte for to år siden bide i det sure æble, efter en mislykket webløsning og gå tilbage til tegnebrættet. Dette nederlag er nu blevet vendt til en kæmpe succes. Antallet af transaktioner er steget med 27,5% på forbundets e-handelsløsning. Der allerede på det første år har formået at opnå en omsætning på 32. mio. kr.

I sommeren 2012 måtte Dansk Ride Forbund med panderynken erkende at deres nyudviklede webplatsformsløsning var en fiasko, løsningen der var udviklet i Holland var mildest talt ubrugelig.[quote_box_center]”Vi havde svartider på flere minutter, sitet fungerede slet ikke på mobile enheder, hvilket er ret vigtigt, fordi vores brugere befinder sig rigtig meget tid hos hestene i stalden, og så var det generelt bygget helt håbløst op. Man skulle bruge 43 klik for at melde to heste til et stævne, så det stod meget hurtigt lysende klart, at vi blev nødt til at sadle om, hvis ikke vi skulle skræmme vores brugere væk,” – Lise Rohden IT-koordinator i Dansk Ride Forbund.[/quote_box_center]

Begrundelsen for at der skulle programmeres en ny webplatformsløsning, var at Danmarks Idrætsforbund i 2010 valgte at lukke deres fælles it-system – Infosport, af økonomiske årsager. Derfor måtte Dansk Ride Forbund tage sagen i egen hånd og valgte at kaste sig ud i et projekt, der bestod i at udvikle deres egen platform. Her valgte Dansk Ride Forbund at satse på en igangværende udvikling af et hollandsk system, hvilket viste sig at være et alt for stort sats, da løsningen var fyldt med fejl. Dette betød for Dansk Ride Forbund at supporthenvendelserne røg i vejret, kundetilfredsheden styrtdykkkede og samtidig blev rideforbundets image på prøve.

Dansk Ride Forbund var nødsaget til at handle hurtigt, for ikke at miste de 71.000 ryttere, der er medlem af forbundet. Problemet skulle løses i samarbejde med bureauet Smartpage, der sammen tog beslutningen om at Dansk Ride Forbund skulle bruge Dynamicweb som deres platformsløsning. [quote_box_center]”Det stod klart ovenpå det tidligere system, at brugervenligheden skulle have topprioritet, og det ville ikke være tilstrækkeligt at rette et eksisterende system til. Vi skulle derfor bruge en platform, som dels gav den fornødne fleksibilitet til vores behov, og dels kunne præstere godt på alle typer enheder med responsivt design. Endelig var det en forudsætning, at der skulle være integration til Dynamics AX, som forbundet bruger,” Anders Ebdrup partner i Smartpage.[/quote_box_center][quote_box_center]”Det her var vores hidtil største projekt, og vi valgte Dynamicweb, fordi det var et dansk produkt, hvor vi havde mulighed for at få input og sparring. Nærheden var et parameter, og det gav den fornødne tryghed, at vi kunne få den support, der var behov for i udviklingen. Og så performer deres system bare på alle de parametre, der er vigtige for os,” – Anders Ebdrup partner i Smartpage.[/quote_box_center]

Denne løsning viste sig at være resultatskabende og satte Dansk Ride Forbunds image på rette køl. Nu er kundetilfredsheden endnu en gang i top. Dansk Ride Forbunds nye system går under navnet DRF Go! som blev lanceret i april 2013 og her et år efter er resultatet at strategien har været en succes, da der er blevet gennemført mere end 60.000 transaktioner med en samlet omsætning på 32 mio. kr.[quote_box_center]”Det er en gennemsnitlig stigning på 27,5% i antallet af transaktioner, men endnu vigtigere har det sparet oceaner af tid – både for os, fordi vi skal bruge langt færre ressourcer på support, og i høj grad for vores medlemmer, hvor tilmeldingen til stævner er blevet meget, meget nemmere. Det, som før tog 43 klik, er med den nye løsning bragt ned til 9, så vores kundetilfredshed ligger i dag på 4,4 ud af 5, hvilket er yderst tilfredsstillende,” – Lise Rohden fra Dansk Ride Forbund.[/quote_box_center]

Dansk Ride Forbunds hjemmeside anvendes som udgangspunkt til betalinger for rideklubber, hvor de sælger stævnetilmeldinger og kursustilmeldinger. Endvidere sælges der licenser som er en immateriel vare. Der er et begrænset fysisk varelager, som varetages på platformen: shop.rideforbund.dk [quote_box_center]”Vi ingen forventning om en decideret udvikling på salgsområdet. Vi overvejer dog nye forretningsstrategier for immaterielle varer og yderligere serviceformidling via Go! for vores rideklubber.” – Lise Rohden IT-koordinator i Dansk Ride Forbund.[/quote_box_center]

Forbundet har allerede udbygget systemet til at kunne håndtere andre administrative opgaver for medlemmerne, og der er flere udvidelser på tegnebrættet, som skal lette hverdagen for ryttere og stævnearrangører.[quote_box_center]”Business casen skal være god for både os, rideklubberne og vores ryttere før vi kaster os ud i nye ting. Vi er jo som udgangspunkt ikke en virksomhed der skal tjene penge på vores kunder – vores fornemmeste opgave er at gøre ridesporten og dens tilbud tilgængelige og vi vurderer løbende hvor vi kan sætte ind for bl.a. at spare de frivilliges tid og kræfter. Det er fantastisk at se hvor mange penge Go! omsætter for, fordi det betyder at rigtig mange rider stævner og vi har også en formodning om at der er flere der får meldt til ridestævner fordi det er blevet så nemt. Samtidigt gør transaktionsgebyrerne at vi kan holde systemet i luften og afsætte en pulje til nyudvikling. Så når vi igen finder på nye ting er det fordi vi forventer at det kan have en afgørende betydning ude i rideklubberne og for aktørerne.” – Lise Rohden IT-koordinator i Dansk Ride Forbund.[/quote_box_center]

Skriv et svar