Denne del af sitet er Content Partner indhold. Denne artikel tilhører Trendsonline.dk’s debatserie, som består af artikler, der tager aktuelle emner op med kommentarer fra eksperter fra det danske startupmiljø. Sammen med debatdeltagerne vil vi med dette initiativ bringe endnu flere artikler ind på sitet med det klare fokus, at det er emner, man har lyst til at debattere.
Den 25. maj 2014 stemte danskerne et klart “ja” til at være en del af den fælles europæiske patentdomstol. Debatten omkring afgørelsen var hed i iværksætter miljøet, hvor mange kendte tech iværksættere opfordrede folk til at stemme “nej”, på den præmis, at udviklingen ville muliggøre patentering af software og rulle det røde tæppe ud for såkaldte “patent trolde”, der ville plyndre de danske startups.
Afgørelsen har bundfældet sig, og vi har derfor på Trendsonline.dk taget en snak med Lars Andersen, General Partner hos SEED Capital, og med Niels Dahl-Nielsen, partner hos Brandt & Lauritzen. Vi har spurgt ind til deres meninger om patentdomstolen, og om hvilken betydning danskernes afgørelse vil få for danske startups.
Mere overskueligt og mindre bureaukrati
Niels forklarer, at det nye system forenkler processen fra idé til patent hos danske startups:
“Særligt for startups kommer enhedspatentet til at betyde, at det bliver mere overskueligt. Hvis eksempelvis en startup har fået en særlig ide til software, der løser et problem i dagligdagen, så behøver denne virksomhed kun at søge om at patentere den bagvedliggende opfindelse ét sted for at få et patent for hele Europa,” siger Niels.
Lars mener, at denne nye sitation vil være særdeles fordelagtig for danske startups på vejen til international succes.
“Patentdomstolen og enhedspatentet vil for startups gøre vejen fra, at få en god ide til at udbrede den internationalt, meget kortere og mindre bureaukratisk. For mange startups er det et langsommeligt og meget dyrt bekendtskab at tage et patent, det skulle de fælles europæiske patentregler meget gerne ændre på,” siger Lars.
Niels påpeger også, at netop den mindskede bureaukrati vil især være en stor hjælp hos startups, der typisk ikke har de samme ressourcer som større virksomheder til at sætte sig ind i de forskellige landes ellers variable patentlovgivning.
Business as usual (næsten)
At Danmark tilslutter sig den fælles patentdomstol påvirker også de store virksomheder, men Lars påpeger, at det ændrer ikke lige meget hos dem som for vores startups.
“For de store virksomheder bliver det selvfølgelig lettere og billigere at patentere, ligesom for alle andre. Dette ændrer dog ikke ret meget for netop de store virksomheder, da de formentlig har både kapital og kompetencer til at patentere og sikre deres patenter, også i det gamle system,” siger Lars.
Selv om de store virksomheder klarede sig fint under det gamle system, så fortæller Niels at den nye fælles patentdomstol alligevel bringer dem nogle fordele:
“En fælles patentdomstol muliggør, at det er nemmere at sagsøge andre, hvis de kopierer din opfindelse. Det er især fordelagtigt for større it-virksomheder, som ønsker at få slået deres opfindelse fast og som har ressourcerne til at udtage og håndhæve patentet. Patentdomstolen får den betydning, at man i tilfælde af, at ens patent er blevet krænket, kun behøver at anlægge én retssag, ét sted. Det gør det dermed langt billigere og hurtigere for virksomhederne at håndhæve deres patenter,” siger Niels.
Debatten blev hurtigt værdiladet
Spørgsmålet om patentdomstolen blev heftigt debatteret, både på de traditionelle og de sociale midler.
“Kommunikationen blev hurtigt værdiladet og politisk og dermed mindre faktuel. Det blev til et spørgsmål om mere eller mindre EU og ikke om hvorvidt fælles europæiske patentregler ville gavne danske virksomheder eller ej,” siger Lars.
Sagen om patentdomstolen har især mødt stor modstand blandt IT-iværksættere, der frygter, at nye regler vil muliggøre patentering af software. Op til afstemningen blev der ført kampagner, der varslede om ankomsten af såkaldte “patent trolde”, der ville hæmme dansk innovation.
“Det har været diskuteret, hvorvidt en fælles europæisk patentdomstol vil påvirke muligheden for patentering af software. Vi ved endnu ikke, om dette reelt bliver et problem, men sikkert er det, at såfremt det bliver muligt at tage patent på software, så vil man i it-branchen ikke kunne videreudvikle på en eksisterende software på samme måde, som man kan i dag. Men lad os nu ikke male fanden på væggen for tidligt, for den endelige ordlyd af, hvordan lovgivningen reelt set vil tage sig ud, kan nå at ændre sig endnu,” siger Niels.
Vi spurgte Lars, om han kan forstå den skræmmekampagne, der er blevet ført af kendte danske iværksættere.
“Nej, det har jeg ærlig talt lidt svært ved. Det er de færreste iværksættere, der har planer om kun at operere inden for det danske marked, derfor vil de stadig skulle arbejde med de europæiske patentregler og enhedspatentet, også hvis vi stod uden for samarbejdet. Ved at være en del af de fælles patentregler, har vi muligheden for at få indflydelse på de dele, vi er mindre tilfredse med,” siger Lars.
Det lader til, at både Niels og Lars er overvejende positive omkring, at Danmark tilslutter sig den fælles europæiske domstol. Lars fortæller, at han stemte selv “ja”. Niels påpeger enkelte ulemper, så som mangelen på appel mulighed, men i den større sammenhæng er både Niels og Lars overbeviste om, at afstemningens resultat vil gavne de danske virksomheder, store såvel som startups.
Din mening
Påvirkes din virksomhed af de nye regler? Bliver I nødt til at tilpasse jer for at forsvare jer mod andre europæiske opportunister? Eller planlægger I allerede selv at udnytte den nye situation for at indtage nye markeder?
Denne del af sitet er Content Partner indhold. Denne artikel tilhører Trendsonline.dk’s debatserie, som består af artikler, der tager aktuelle emner op med kommentar fra eksperter fra det danske startup miljø. Sammen med debatdeltagerne vil vi med dette initiativ bringe endnu flere artikler ind på sitet med det klare fokus, at det er emner, man har lyst til at debattere.
