Arkiver

E-handel

Facobook tester ny købsknap

Facebook forsøger sig nu med en ny købsknap, så det er muligt at handle online hos andre virksomheder, uden at man behøver forlade sit Facebook websted eller sin app. 

Dette nye forsøg, som Facebook i øjeblikket tester, koster endnu ikke  de små og mellemstore virksomheder noget, men Facebook vil ikke udelukke at de på et tidspunkt vil begynde at opkræve et gebyr for denne feature, der dukker op i nyheder, som opslag og annoncer.

Ideen er, at man ikke behøver at klikke væk fra det site man er på og over på virksomhedens side, men at man blot kan klikke en enkelt gang for at gennemføre en handel. Dette kan være medvirkende til at øge konverteringsraterne og give forhandlerne en større indflydelse på de sociale medier. Man kan bruge et kreditkort, som man i forvejen har registreret hos Facebook, indtaste nye betalingsoplysninger, og gemme dem til senere brug, eller bare gå til kassen uden at gemme betalingsoplysningerne. Denne funktion er privacy-sikker og Facebook videregiver ikke betalingsoplysningerne til andre annoncører.

Facebook bliver en større del af e-handlen
Facebook har gennem årene lavet flere e-handel plyndringstogter. I 2012 forsøgte de sig med en Pinterest lignende stil med “collections features” der også havde købeknapper, som godtnok ledte brugerne væk fra sitet. Sidste år forsøgte de sig med donationsknapper på sitet til velgørende formål. Det seneste tiltag er en “Auto-fill med Facebook” funktion, der automatisk henter dine betalingsoplysninger, når du foretager et online køb hos en tredjepart.

En køb-knap er også for nyligt dukket op på Twitter, hvilket indikerer, at man også her ønsker at integrere sig mere i e-handlen og opnå flere transaktioner. Man kan også forestille sig, at metoden vil blive taget i brug på Pinterest, i et forsøg på at dykke dybere ned i e-handlen.

Hvis testen er vellykket, kan Facebook i sidste ende tjene penge på denne funktion, ved at opkræve et gebyr eller en andel af indtægterne i bytte for behandlingen af betalingen og forbedrede konverteringsrater. Facebook kan også bruge funktionen til at bevise investeringsafkast overfor annoncører og derved opfordre dem til køb af større kampagner. Indsamling af kreditkortinformationer kan også hjælpe Facebook til andre handelsrelaterede initiativer.

Forenkling af købsprocessen
Uanset om der er tale om hjemmesider, apps, sociale medier eller annoncer med e-handel, handler det i sidste ende om konverteringsrater, og hvorvidt det faktisk kan lade sig gøre, at få en potentiel kunde til rent faktisk at gennemføre købet og ikke blot vise interesse. Det der kan være problemet her, er at det ofte kræver en indsnævring med flere trin, før kunden faktisk når til betalingen. De to trin hvor man ofte mister kunden, er når vedkommende skal gå til kassen og når kreditkortoplysningerne skal indtastes.

Facebook eliminerer effektivt begge disse hurdles ved indføring af købsknappen. Du behøver ikke forlade den igangværende aktivitet på Facebook, og selv hvis du aldrig har købt noget hos den pågældende webshop før, behøver du ikke genindtaste kontooplysninger, hvis de allerede er gemt på din Facebook konto. Det eneste det kræver, er et klik på køb-knappen og et klik igen for en bekræftelse, og så er varen med det samme på vej til dig. Det svarer lidt til, når man køber slik ved supermarkedet kasse; det kræver hverken den store indsats eller de store overvejelser, og derfor bliver der også foretaget flere impulskøb.

Ved at skære ned på både tid og kræfter fra interesse til køb, kan Facebook få flere mennesker til at foretage hurtige e-handel køb. Det kan man forestille sig er noget, som forhandlerne kunne være meget interesserede i at betale for.

Skriv et svar