Arkiver

Nyheder

Carite Sport præsenterer ny e-handelsløsning

Shopsonline har taget vejen til Herning, for at snakke med Jacob Østergaard Nielsen fra Carite Sport hvor vi blandt andet har hørt lidt omkring deres nylige lancering af MCB webplatform, yderligere hørte vi om Carites historie, udvikling og hvad de forventer sig af fremtiden.

Carite Sport er ikke et nyligt lanceret mærke, som er opstået i forbindelse med større efterspørgsel på fitnessprodukter i forbindelse med vores nuværende sundhedsbølge. Carite har rødder der stammer helt tilbage fra år 1934, hvor grundlæggeren, Søren M. Jensen, på sin privatadresse i Herning, begyndte at sy natkjoler i samarbejde med sine døtre. Efterfølgende har inputs og indsatsen fra døtrene påvirket udviklingen og givet afsættet til Carite, som vi kender det i dag. Døtrene har endvidere også været fundamentet for brandets navn, i det at grundlæggeren, Søren M. Jensens 3 døtre hed henholdsvis: Camma, Rikke & Tecla, de to første bogstaver i døtrenes navn giver tilsammen ordet Carite.

Udviklingen fra natkjoler til gymnastiktøj skyldes især at én af døtrene havde stor interesse for gymnastikverdenen og tog derfor initiativet til, at Carite skulle producere gymnastiktøj allerede tilbage i 70’erne og 80’erne. Her fik Carite fastslået sin tilstedeværelse i branchen og leverede gymnastiktøj til nogen af verdens bedste hold til blandt andet De Olympiske Lege, EM, og VM.

Sidst i 90’erne oplevede Carite et stort nederlag, som dengang bevirkede at de var tæt på at måtte lukke. Carite mistede en distributør i Tyskland, som forsøgte at kopirere Carites produkter og brand. Dengang vandt Carite sagen, men denne krise var med til at ændre Carites strategi, der nu skulle fokusere på at sælge produkter til detailhandel.

I dag beskæftiges i alt 20 fuldtidsansatte hos Carite Sport i henholdsvis Danmark, Norge og Tyskland. Carite eksporterer til nærmarkeder indenfor Europa, hvor Norge er det største marked med en omsætning på 11,5 mio. kr.[quote_box_center]”I dag er Carite meget mere end gymnastiktøj, vi har siden 2010 fulgt udviklingen og lanceret løbekollektioner, zumbatøj og været firstmover på mange produktkategorier, blandt andet hulahopringe og nyligst med vores Toning Tube Stick. Vi har bevæget os over i at være en mere fitnessorienteret virksomhed og ønsker at imødekomme alle behov indenfor Fitness, Running, Spinning, Pump, Dance og Gymnastik. Vores mål er fortsat at levere de højeste standarder i design, kvalitet og funktionalitet.
 – Jacob Østergaard Nielsen, Carite Sales Manager Norway”[/quote_box_center] [quote_box_center] “Carite er unik på den måde at vi tilbyder rigtig mange af vores produkter i mange størrelser. Mange sportsmærker laver kun optil størrelse 44, og det skal ofte være meget tætsiddende. Vores målgruppe er 30+ og vi tilbyder størrelser fra 36 til størrelse 50 til damer, som er I harmoni med vores fokus som er at imødekomme kundernes behov og ønsker. – Jacob Østergaard Nielsen, Carite Sales Manager Norway”[/quote_box_center]

Carite Sport har gennem det sidste års tid været i tænkeboks, i forbindelse med en fornyelse indenfor koncernen. I 2013 mistede Carite en større kunde, nemlig kæden SportMaster i forbindelse med Nordic Capital fonds opkøb af kæden.

Carite har i forbindelse med dette lavet en ny strategiskplanlægning for de næste 5 år, hvor det lyder sig at omsætningen skal stige med min. 10%. Dette skal ske på allerede etablerede eksportmarkeder, i de nærmarkederne, der endnu ikke er fuldt udnyttet og her skal blandt andet en ny webshopløsningen gå ind og servicere kunderne på et endnu højere niveau.[quote_box_center]”Hos Carite ønsker vi at skabe et yderligere fokus på eksport, idet at vi ser et potentiale i vores EU nærmarkeder. Vi har kompetencerne og størrelsen til at servicere forskellige behov med vores forskellige produktkategorier, kvaliteter og pasformer. Et eksempel er vores eksportmarked Tyskland, der har vi i dag en omsætning under 10 mio. kr. hvilket ikke er nok, vi skal ud og promovere os selv, og lave nye tiltag, så vi kan gøre lidt mere opmærksomme på os selv i lande som eksempelvis Tyskland, hvor at mange i forvejen kender mærket fra tidligere. – Jacob Østergaard Nielsen, Carite Sales Manager Norway”[/quote_box_center]

I den forbindelse åbner Carites nylancerede webshop op for både B-T-B handel men også B-T-C handel. B-T-C er et nyt tiltag og dette har kræver muligvis en større indsat på markedsføringsområdet på sigt, men hos Carite tager man indtil videre tingene med ro og fortsætter som tidligere med at reklamere i diverse magasiner. B-T-B markedsføringen har primært bestået i at sende direct mails ud til kæderne.[quote_box_center]”Hidtil har jeg stået for nyhedsmails til vores B-T-B kunder, og i efteråret vil vi også benytte os af samme promoveringsform til vores B-T-C kunder, som kan signe sig op til nyhedsmails. Det kræver mere af os at promovere os til B-T-C markederne og derfor er og vil vores indsats på dette område nok også blive optimeret på sigt. Vi har blandt andet Fitness guruen Birgitte Nymann til at repræsentere vores produkter. Derudover har vi de sidste to år leveret t-shirts til deltagerne i Alt For Damernes Kvindeløb, hvor omkring 24.000 kvinder løber i vores specialdesignet t-shirt” – Jacob Østergaard Nielsen, Carite Sales Manager Norway[/quote_box_center]

Med lanceringen af Carites nye webshop vil man kunne finde hele kollektionen på nettet. Formået er først og fremmest at deres B-T-B samarbejdspartnere skal have mulighed for at bestille tøj hele døgnet, og at de vil kunne se hvad der fysisk er på lager. Bestiller de varer inden kl. 14.00, får de leveret deres varer dagen efter. Endvidere får detailbutikkerne mulighed for at hente informationer omkring specifikke produkter, men også få adgang til tidligere købsordrer, leveringer osv.

Dette vil selvfølgelig også være gældende for B-T-C kunder, der ønsker at handle direkte fra webshoppen uden at blive serviceret af én af Carites mange samarbejdspartnere.

IMG_4782IMG_4775IMG_4785

Carite Sports nye webshop gik i luften i mandags. Vi ønsker Carite Sport tillykke med lanceringen og håber at webshopløsningen bliver en succes!

Skriv et svar