Ny abonnementservice gør op med det pinlige ved bind og tamponer

Som noget helt nyt er det nu muligt, at abonnere på menstruationsrelaterede produkter på nettet, hvilket betyder, at piger fuldstændig kan slippe for det pinlige i at købe bind og tamponer i supermarkedet eller på apoteket. Den entreprenante it-iværksætter Martin Kjølhede har nemlig startet en ny virksomhed, Pigepakken.dk, som er en helt ny medlemsordning for piger og kvinder, hvor man kan bestille præcis de produkter, der passer til ens livsstil, cyklus og præferencer.

Pigepakken.dk er Danmarks første virksomhed, som giver piger og kvinder mulighed for, at købe trusseindlæg, bind og tamponer på abonnementsbasis. Og ifølge en undersøgelse, foretaget af virksomheden selv, skulle der være et marked for netop dette, eftersom 30 procent af de adspurgte i undersøgelsen, synes det er pinligt at købe disse produkter i supermarkedet eller på apoteket.

Udgangspunktet var fra start, at åbne en mere eller mindre ”traditionel” webshop, udelukkende med fokus på salg af trusseindlæg, bind og tamponer i helpaks. Ideen kom fra it-iværksætter Martin Kjølhede, og efterfølgende blev Rikke Kristensen ansat som konceptudvikler og Faten Jawhara som systemudvikler. En pigegruppe fra markedsføringsøkonomuddannelsen blev tilkoblet projektet og har siden september 2013 været en del af teamet.

I opstartsfasen fandt pigerne hurtigt ud af, at lige nøjagtigt dette emne, menstruation, i virkeligheden åbnede op for en interessant niche.

“Markedet for vores produkter er på nettet relativt uopdyrket. Desuden vinder abonnementskøb mere og mere indpas (Subscription e-commerce, red.). Vi ser det derfor som en naturlig udvikling, at man nu også kan købe bind og tamponer pr. abonnement og få det leveret 3-5 dage inden ens periode starter”, siger Rikke Kristensen tweet

Valgfrihed for den enkelte pige

Det foregår således, at man på Pigepakken.dk indtaster tidspunktet for ens cyklus og de øvrige produktpræferencer, og herefter modtager man så månedligt sin skræddersyede pakke. Man kan frit vælge mellem Danmarks største udvalg af menstruationsrelaterede produkter, og det gør det nemt at afprøve forskellige varianter, indtil man finder det produkt, der passer bedst til ens cyklus og livsstil. Normalt er man tvunget til at købe hele pakker af hvert produkt, men Pigepakken.dk tillader, at man kan prøve blot et par stykker af hvert produkt. Det fjerner også ulemperne ved, at skulle opbevare store pakker med de forskellige produkter.

Desuden kan man frit tilføje fx smertestillende piller, prævention, hygiejnesæbe, glidecreme, barberskum, graviditetstests, m.v., som Pigepakken.dk også sælger, og som mange heller ikke ønsker at købe i supermarkedet.

Udover de bestilte produkter, indeholder månedspakken også små gratisprodukter som fx te, chokolade, kosmetik eller creme.  For ifølge Rikke Kristensen kan den lidt sure tid på måneden, være med til at forsøde perioden. Tanken bag den del af konceptet er, at der skal være noget at glæde sig til, samtidig med at det kan inspirere piger til forkælelse og tid til sig selv.

Tilbyder bedre vejledning om produkterne

Udover at markedet for disse produkter på nettet er relativt uopdyrket, mener Rikke Kristensen også, at der generelt mangler information om produkterne og de forskelle, der trods alt er.

“Ud over en meget mere omfangsrig produktinformation på Pigepakken.dk, giver vi også gode råd og vejledning. På den måde håber vi på, at vores kunder vil opleve en helt anden grad af service og information omkring produkterne, som jo fylder en hel del i unge piger og kvinders liv”, fortæller Rikke Kristensen. tweet

Hos Pigepakken.dk har de en opfattelse af, at indgangsvinklen til oprettelsen af et medlemskab spænder bredt. For nogle er det delen at kunne customize sin egen pakke, for nogle er det et praktisk behov som dækkes, og for andre er det oplevelsen og dét at kunne glæde sig til en Pigepakke hver måned. Samtidig undgår man følelsen af pinlighed, som nogle piger oplever, når de køber menstruationsprodukter i supermarkedet eller på apoteket.

Selve medlemsskabet af Pigepakken.dk er gratis, og man betaler kun for de produkter, man køber. Månedspakken kan hver måned ændres efter ønske og behov, og man kan til enhver tid melde sig ud igen uden bindingsperiode.

Skrevet af

Top