UNIwise vinder OpenAxel Contest

Det danske startup UNIwise, som vi tidligere har skrevet om i forbindelse med den omfattende #edtech-bølge vi har set i Danmark i år, har vundet den prestigefyldte konkurrence OpenAxel Contest, som løb af stablen 7. til 10. oktober i Madrid. Af Tina Søndergaard Thorsen.

Accelarator-programmet OpenAxel og deres konkurrence har identificeret de 30 mest lovende startups inden for IT og kommunikationsindustrien og ud af de 30 startup har de nu undvalgt 9, som vinder den helt store pakke. Det er den pakke, som UNIwise nu får del i.
SteffenSkovfoged-LikedIn
UNIwise skal digitalisere eksaminer på danske professionshøjskoler

Internationalisering boostes af pris

Vinderpakken til OpenAxel giver gode fremtidspersektiver for UNIwise, da de hele tiden har fokuseret globalt.

“Vi er selvfølgelig glade for vinder-pakken, som bl.a. indeholder en international coaching plan, en netværkstur til Silicon Valley samt en række kontante præmier. Men endnu vigtigere er det, er vi får mulighed for at nå endnu bredere og hurtigere ud med budskabet om den digitale revolution af eksamensområdet,” siger Steffen Skovfoged, salgsdirektør for UNIwise.

UNIwise skal nu på turné rundt til mindst 5 investorer og diverse iværksætter-coaching møder og møder med interessenter inden for branchen.

Læs om UNIwise toolet WISEflow her.

“Vi har hele tiden tænkt vores eksamensplatform WISEflow globalt, og har på to 2 år fået stor succes i hele Skandinavien. OpenAxel sejren vidner om, at vores løsning og koncept har potentiale alle steder hvor der er ambitiøse uddannelsesinstitutioner”, fortæller Steffen Skovfoged til Trendsonline.dk.

Læs også

Top