Panel: Forstår iværksættere og investorer egentlig hinanden?

Du har en fed idé, og du har samlet et top team. I har jeres første version af produktet ude på markedet. Nu mangler du kun en tidlig investering for at skalere din produktion. Men taler investorerne egentlig samme sprog som dig? Vi har talt med tre danske investorer.

Et af de vigtigste partnerskaber, du indgår i som iværksætter, er med en eventuel investor. Rigtig ofte drejer det sig om mere end blot en kapital indsprøjtning, og begge parter indgår et samarbejde, som helst skal bære rig frugt. Men iværksættere og investorer kommer ofte fra vidt forskellige baggrunde, og man risikerer at tale forbi hinanden.

Trendsonline.dk har snakket med tre erfarne eksperter om netop denne problemstilling: forstår iværksættere og investorer egentlig hinanden? Panelet består af:

Et stærkt hold er den vigtigste indikator for succes

En investering er en alvorlig sag, og Lars Andersen fortæller også, at de vurderer projekter ud fra mange forskellige vinkler.

Lars Andersen

Lars Andersen

Vi ser på alle de forretningsmæssige aspekter såsom forretningsmodellen, markedet og teknologien bag. Hertil kommer selvfølgelig også de finansielle aspekter af projektet. Ligger der realistiske finansielle projektioner bag?” siger Lars Andersen.

Alle tre er enige om, at det vigtigste punkt er team. Uanset hvor mange andre checkbokse du udfylder til perfektion, så kommer du ingen vegne uden et godt team.

Først og fremmest ser investorer på teamet: deres drive, forretningsforståelse og track record. Dernæst på ideen: uniqueness, time to market, skalerbarhed,” siger Arne Vesterdal.

Jacob Bratting Pedersen fortæller, at man ser ofte de bedste idéer rettet mod store lovende markeder fejle, fordi holdet bag ikke var i stand til at eksekvere på planen. Han uddyber:

Omvendt har de fleste investorer også set stærke teams lykkes stort med selv middelmådige idéer. Vi screener i Northcap alle cases ud fra 8 overordnede kriterier, hvor team, traction, value proposition, forretningsmodel, marked og teknologi er de vigtigste faktorer,” siger Jacob Bratting Pedersen.

Iværksætter og investor skal arbejde mod samme mål

Nogle iværksættere drømmer om at overtage verden, men for en investor må det i sidste ende handle om bundlinjen. En investering giver kun finansiel mening, hvis der forventes og arbejdes frem imod et såkaldt liquidity event, hvor en startups aktier konverteres til kontanter. Dette er som oftest i form af en exit, det vil sige et salg af virksomheden. Lars Andersen oplever selv en afstemt forventning omkring dette hos iværksætterne.

De iværksættere, vi møder, er helt klar over, hvad vi kræver af dem, og at vi investerer med et potentielt afkast for øje. De ved derfor godt, at hvis der indgås et samarbejde, så arbejdes der frem mod et exit,” siger Lars Andersen.

Lars kommenterer videre, at langt de fleste iværksættere, han møder, selv arbejder med exits i tankerne, så de oplever ikke de største udfordringer med forventningsafstemningen.

Jacob Bratting Pedersen

Jacob Bratting Pedersen

Også Jacob Bratting Pedersen forklarer, at en exit er vigtig for investoren. En rimelig exit route er nemlig et af de 8 kriterier, som Northcap kigger på, og at man typisk har brug for et liquidity event inden for en horisont på 5-6 år. Han advarer dog mod at tage skyklapper på i jagten efter en exit.

Man skal passe på både som iværksætter og som investor ikke at overfokusere for meget på exit delen. Førend en startup er moden til en rigtig stor exit, vil der være mange forhold, der har ændret sig. Nye spillere, der kan være potentielle købere, kan opstå, og markeder kan smelte sammen m.v.,” siger Jacob Bratting Pedersen.

Han uddyber, at det farligste er, hvis man tror på og arbejder efter en exit inden for en alt for kort periode, for eksempel på under to år. Det kan nemlig tage fokus fra driften, og er sjældent godt for selskabets generelle udvikling.

Pengene hænger ikke på træerne

Lars Andersen fortæller, at de iværksættere, som han arbejder med, har fuld forståelse for investorens situation. De arbejder hårdt for at skaffe investeringer, og læner sig ikke bare tilbage i passiv forventning.

Iværksætterne er helt klar over, at pengene ikke hænger på træerne, og at vi som fonde også skal kunne præsentere en holdbar virksomhed, og det kræver, at vi tjener penge,” siger Lars Andersen.

Arne Vesterdal møder samme forståelse men fortæller, at iværksætterne ofte havde højere forventninger til deres valuation.

Arne Vesterdal

Arne Vesterdal

Generelt forstår iværksætterne godt, at investorer har øjnene rettet mod exit, men generelt er der fra iværksætterne en overvurdering af pre-money værdiansættelse. Der er meget høj risiko ved investeringer i early stage projekter, og den realistiske værdiansættelse er ofte på et niveau, hvor iværksættere går ind i samarbejdet med en fornemmelse af, at de er blevet klemt urimeligt hårdt,” siger Arne Vesterdal.

Også Jacob Bratting Pedersen møder ofte den samme holdning, hvor iværksættere egentlig troede på en højere værdiansættelse, end de fik.

Ventureinvestorer har typisk et ønske om et afkast på 5-10 gange pengene igen afhængig af risikoprofilen i casen. Det lyder naturligt nok højt i de fleste iværksætteres ører men bunder jo i, at succesfulde investeringer ikke skal ses isoleret men som en del af en portefølje af virksomheder, hvor der uvilkårligt vil være en vis procentdel af investeringerne som fejler,” siger Jacob Bratting Pedersen.

Mens et afkast på 5-10 gange er noget, de fleste kun kan misunde, så er der jo inden for venture kapital en betragtelig risiko for hver investering. Der er nærmest en forventning om, at investerede penge er mistede penge, og derfor skal succesfulde exits være af en størrelse, der kan subsidiere fondens øvrige investeringer.

Iværksættere har brug for investorer, men investorer har også brug for iværksættere. Jo bedre kommunikation der er mellem parterne, des større forståelse for hinandens ambitioner får vi. Det resulterer som oftest i et langt mere profitabelt samarbejde for begge parter.

Læs også

Top