Sitecore blev i sidste uge kåret som bedst til vækst i region København ved EY Entrepreneur Of The Year. På trods af skarp konkurrence fra globale udbydere har stjernen på startuphimlen etableret kontorer i mere end 20 lande og leverer et produkt, som anvendes verden over. Af Pia Ella Elmegård.
Da Ernst & Young i tirsdags kårede den bedste vækstskaber i region København ved EY Entrepreneur Of The Year, stod Sitecore Corporation øverst på skamlen.
Lyt til Trendsonline podcast #133 med Lars Fløe Nielsen fra Sitecore.
En startup kategori spækket med ambitiøse kendinger
EY Entrepreneur Of The Year arrangeres i flere end 60 lande og er dermed verdens største vækstskaberkonkurrence, der internationalt afholdes for 29. gang i år. I EY findes seks specialkategorier foruden en ærespris, og heriblandt finder man kategorien startup. De nominerede kender den garvede Trendsonline læser uden tvivl. De nominerede inkluderer AutoButler, AllUnite, Billetto, GoMore og UNIwise.
AutoButler får investering på 43 millioner fra Index Ventures.
Juryen består af fire startup erfarne dommere i form af Hummel-direktøren Christian Stadil, der investerede i Tradono tidligere på året, partner i Sunstone Nikolaj Nyholm, investor og serieiværksætter Tommy Ahlers, bedst kendt fra Podio, og Managing Partner ved SEED Capital, Ulla Brockenhuus-Schack.
Vinderen kåres ikke kun ud fra virksomhedens evne til økonomisk vækst, men ud fra en vurdering af flere parametre, bl.a. entrepreneurens rolle, værdier, ledelse og samfundsmæssige engagement.
Dansk millioninvestering til Tradonos brugtsalg på Facebook.
Kåret som vinder for sit amerikanske eventyr
Få virksomheder prøver kræfter med det amerikanske softwaremarked – og lykkes – og det er blot et af mange lande, som Sitecore i dag sælger sine løsninger til. Og den fortælling er tilsyneladende kun lige begyndt.
”Årets vinder i Region København beskæftiger sig på et felt, vi måske er eller burde være særligt gode til i Danmark, men alligevel er der faktisk langt mellem succeserne. Og konkurrencen fra udenlandske konkurrenter er betydelig. Alligevel er virksomheden lykkedes med at udvikle sin forretningsmodel kontinuerligt og har dermed skabt et stærkt fundament og flotte resultater, som tilsyneladende kun overgås af dens potentiale,” siger Carsten Collin, partner og direktør i EY Entrepreneur Of The Year.
I denne konkurrence var Sitecore oppe mod fire stærke nominerede virksomheder i regionen: Illums Bolighus, Lakrids by Johan Bülow, restaurantkæden Sticks ’n’ Sushi og den danske spilvirksomhed MovieStarPlanet, der holder til på Symbion’s The Orbit.
MovieStarPlanet runder 100 millioner brugere.
Med sejren er Sitecore klar til landskåringen, som finder sted i Bella Center den 27. november. Her bliver det afgjort hvem, der skal repræsentere Danmark ved EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco næste år.