Tech-Toolbox: Tør du bede om hjælp til virksomhedsudvikling?

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med Dansk Industri. Dansk Industri er en organisation, der arbejder for at give danske virksomheder de bedst mulige vilkår at arbejde under, bl.a. ved at tilbyde strategisk rådgivning på ledelsesniveau. For iværksættere er det første års medlemskab af Dansk Industri gratis.

Vækst. Produktivitet. Effektivisering. Begreber som enhver iværksætter kan stave i søvne. Bagfra. Men hvad er det præcis for nogle knapper, der skal drejes på, før det viser sig på bundlinjen? For mange iværksættere gælder det, at passionen er i top, mens erfaringen er knap så stor. Men der er hjælp at hente. Af Mia Grosen.

Hos DI er man ikke i tvivl om, hvad der skaber produktivitet for iværksættere. Her er fokus på to ting.  For det første skal der i højere grad ske erfaringsudveksling virksomheder imellem. For det andet skal der stilles skarpt på ledelseskompetencerne.

”At alliere sig med nogen, der ved noget andet og mere end dig selv, er ofte vejen frem for en god ledelse,” siger chefkonsulent hos DI, Lise Walbom.

Hun påpeger samtidig, at det for nogen ledere kan være svært at erkende, at man ikke kan dække alle kompetencer selv. Det kan være et svært skridt at tage, at bede om rådgivning fra mere erfarne forretningsfolk, men sådan burde det ikke være, understreger Lise Walbom.

Gode råd fra toppen af dansk erhverv

Med udgangspunkt i disse betragtninger, lancerede DI op til sommerferien 2014 derfor deres ambassadørkorps. Korpset består af 142 såkaldte produktivitetsambassadører, som er hentet ind fra toppen af det danske erhvervsliv for at dele deres viden med DI’s medlemmerDette kan eksempelvis ske via et mentorforløb, hvor formålet er at tilbyde medlemsvirksomheder strategisk sparring for ledelsesniveau.

Se listen over ambassadører her.

Med et mentorforløb bliver virksomheden parret med en mentor på baggrund af virksomhedens udfordringer samt mentorens kompetencer. Igennem tre samtaler over 1-3 måneder deler mentoren ud af sin erfaring, og giver sparring på områder lige fra eksport- og vækststrategier til markedsføringskampagner.

Mentorordningen i praksis: Alle virksomheder har brug for en kompetent ledelse

Det er ikke kun helt nye virksomheder, der kan havde brug for gode råd. Det kan også være virksomheder, der allerede har nået de første målsætninger og har udbetalt de første lønninger. En sådan virksomhed er Signifly. Signifly er et bureau, der leverer digital kommunikation med det formål, at deres kunder skal have større succes i den digitale verden. Bureauet har store kunder som TDC og 3*34 og der er overskud på bundlinjen i den 5 år gamle virksomhed.

Alligevel valgte Michael Valentin, ejer og medstifter af virksomheden, at indgå i et mentorforløb gennem DI. Som mange andre nye virksomheder, havde ledelsen i Signyfly hovedsagligt fokus på produktudvikling, og det var netop behovet for sparring på forretningssiden, der blev katalysator for, at virksomheden valgte at indgå i mentorforløbet:

”Friske og erfarne øjne udefra giver rigtig god mening, når det kommer til at spotte forretningspotentiale samt give gode råd til at få endnu mere ud af den indsats, som vi allerede ligger i Signifly,” udtaler Michael Valentin til Trendsonline.dk.

Et lærerigt forløb for begge parter

SMB_olek_CRE1939_w100x134DI valgte at teame Signifly op med direktør for Scandinavian Micro Biodevices, Ole Kring. Som medejer af en virksomhed, der producerer diagnostikværktøjer til dyrlæger, skulle man ikke umiddelbart tro, at han kan bidrage med noget nyt i en moderne digital virksomhed, men det kan han. I høj grad.

”Fokus er ikke på det tekniske, men i meget højere grad på det ledelsesmæssige og strategiske plan. Signifly har 120% styr på den tekniske del af forretningen. Der hvor skoen trykker er i produktiviteten i forhold til faktureringsgraden. Det kræver ikke teknisk indsigt men ledelsesmæssig indsigt, og det er noget, der går på tværs af brancher,” udtaler Ole Kring.

I kraft af hans store erfaring med at drive en succesfuld virksomhed ved han et og andet om vigtigheden af overskudsgrad, risiko ved vækstpauser og optimering af arbejdstid. Og så er det egentlig ikke vigtigt, hvad virksomheden producerer, det handler om at få mere output ud af samme input.

Anbefaler andre virksomheder at gøre det samme

Michael Valentin og resten af temaet bag Signifly er langt fra færdige med mentorforløbet, men vurderer at de allerede kan se en forskel:

mvVi har måske tidligere været bange for at implementere nogle af de idéer, vi havde, som kunne styrke forretningen. At en erfaren forretningsmand kommer ind og siger god for det, gør at man tør at tage nogle flere skridt – og det er faktisk noget, vi allerede kan se, afspejler sig på bundlinjen, så det er meget positivt.”

Michael Valentin anbefaler varmt andre virksomheder at indgå i et lignende mentorforløb. Især mener han, at ordningen kan være et klogt træk for virksomheder, der trænger til eksterne inputs på deres idéer. Ofte fører det til en helt ny måde at se tingene på og dermed endnu flere idéer.

En succes med mulighed for forlængelse

Lise Walbom fortæller, at DI siden lanceringen af ambassadørkorpset, har oplevet en støt stigende efterspørgsel blandt deres virksomhedsmedlemmer. Dags dato er 24 virksomheder i proces med mentorprogrammet. Målet er, at der inden sommeren 2015 har været 40 virksomheder igennem.

Ingen af de udvalgte topledere bliver økonomisk kompenseret, men som Lise Walbom forklarer, ligger der en enorm anerkendelse i at blive spurgt til råds af nye lovende danske virksomheder. Som hun citerer én af ambassadørerne for at sige:

”Når jeg nu ikke kunne komme på fodboldlandsholdet, må det her være det næstbedste.”

Ønsker du også at blive sat i kontakt med en topleder fra det danske erhvervsliv, eller vil du blot høre mere om muligheden? Så kan Lise Walbom kontaktes på: licw@di.dk.

Skrevet af

Top