Overraskende samarbejde skaber innovation i Medtech

Innovation Center Denmark og Rigshospitalet har med et nyt innovationsprojekt sat fokus på at udnytte de ideer, der allerede findes blandt personalet. For hvem er bedre til at få øje på patienternes behov og pege på nye, innovative løsninger end hospitalsansatte selv? Af Tina Søndergaard

IdéRiget, som innovationsinitiativet hedder, er det største innovationsprojekt nogensinde i det danske sundhedsvæsen. Grundstenen blev lagt, da ledelsen på Rigshospitalet i 2012-13 rejste til USA for at deltage i det såkaldte Innovation Leadership Management Program, arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley. Formålet var at bringe de tanker omkring innovation, som normalt bruges over for virksomheder, i spil i en ny kontekst.Søren Juul Jørgensen

”Det er helt unikt, at et hospital beslutter sig for at bruge så mange ressourcer på at skabe innovation i hele virksomheden, styrke de visionære ansatte og arbejde på tværs af afdelinger og samtidig række ud til partnere i den private sektor. Rigshospitalet taler ikke bare om innovation, de skaber den. Vi er meget stolte over at have været med til at facilitere dette og vil meget gerne arbejde videre med sundhedsvæsenet og udvikle lignende projekter til gavn for brugere og patienter, ” siger Søren Juul Jørgensen, direktør for Innovation Center Denmark, Silicon Valley

Læs også: Bayer hylder nye MedTech projekter

Hospitaler og virksomheder har samme problem

RH Œrsberetning 2011: Direkt¿r Torben StentoftEn af de læringer, der kom ud af Rigshospitalets møde med iværksætteriet i Silicon Valley, var, at hospitaler har de samme problemer, som mange virksomheder har. De skal yde en service til stadig mere krævende kunder/patienter, samtidig med at budgetterne skæres. Løsningen på dette er at være innovativ.

”Noget af det vigtigste, vi lærte, var, at hvis man vil have innovation, så skal man skabe de rammer og afsætte de ressourcer, der gør det muligt. Med 8000 ansatte og et årligt budget på 6,5 mia. kroner er Rigshospitalet nødt til at have et vist ledelsesmæssigt hierarki, men ideen med IdéRiget var at kortslutte dette. Vi ville lære medarbejderne at være iværksættere på et marked, hvor deres ideer kan gavne alle,” siger Torben Stentoft, direktør for Rigshospitalet.

Læs også: SEED Capital forstærker fokus på MedTech med ny Investment Director

To vinderprojekter får opbakning

IdéRiget blev skudt i gang for knapt et år siden, hvor alle Rigshospitalets medarbejdere blev bedt om at indsende deres ideer. 75 forslag kom ind, og de ti bedste ideer gik videre. Idémagerne blev frikøbt fra deres daglige arbejde på hospitalet og tilbragte seks måneder i et idéværksted, hvor de arbejdede på fuld tid med at udvikle projekterne med sparring fra professionelle iværksættere og erhvervsfolk.

Af de ti projekter er to nu udvalgt til at blive implementeret på Rigshospitalet. Det ene projekt handler om at rykke dele af kræftbehandlingen hjem til patienten, hvis patienten ønsker det. Det giver patienten mulighed for at være mere i sine egne omgivelser, være sammen med sin familie, spise sin egen mad og være mere fysisk aktiv end der sædvanligvis er mulighed for, nårHjalte-Aaberg
man er indlagt.

Det andet projekt handler om at involvere patienterne mere aktivt i behandlingsforløbet. Mange af de øvrige projekter er kommet så langt, at de ikke kan stoppes, og projekterne vil finde deres egne veje til at blive realiseret.

”Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken 27 gange på andre hospitaler. Det er indlysende, at vi kan tage de gode projekter fra IdéRiget og bruge dem på andre hospitaler.” siger Hjalte Aaberg, direktør for Region Hovedstaden.

Læs også: Danske MedTech Cetrea købt for 89 millioner kroner

Læs også

Top