Arkiver

BusinessNyheder

Danskledet startup rejser $9,2 mio. til kunstig intelligens

Den New York baserede virksomhed X.ai med danske Dennis Mortensen i spidsen har netop fået en investering på $9,2 millioner (knap 60 millioner DKK) i en investeringsrunde ledet af venturekapital-selskabet FirstMark Capital. Af Tina Søndergaard

Den digitale iværksættervirksomhed X.ai blev stiftet så sent som i 2014, og har endnu ikke lanceret et færdigt produkt. Alligevel har deres ide om at skabe en personlig assistent baseret på kunstig intelligens allerede givet virksomheden en samlet valuering på $40 millioner.

Skal løse et lille problem for mange mennesker

Bag virksomheden står fire medstifter med Dennis Mortensen i spidsen som CEO. Produktet hedder Amy (eller Andrew, hvis man hellere vil have det) og er en personlig mødeplanlægger, som, baseret på kunstig intelligens, kan planlægge møder for dig. Man aktiverer produktet ved at sætte Amy/Andrew cc, i en mail med en mødeinvitation. Derefter overtager Amy/Andrew kommunikationen frem og tilbage og finder et passende tidspunkt for mødet.Dennis Mortensen

“Vi prøver fuldt ud at efterligne  en menneskelig assistent, så man bare kan sige: Amy, arranger et møde med John i slutningen af næste uge,” siger Dennis Mortensen til Techcrunch.com, og fortsætter:

“Jeg vil ikke åbne en app. Jeg vil ikke klikke på disponible tidspunkter. Jeg vil ikke sende min kontakt en bunke med links. Jeg vil bare have Amy eller Andrew til at gøre sit fordømte job!”

-Og det er så det, X.ai har fået en investering for at kunne virkeliggøre. Dennis Mortensen vurderer, at der er potentiale for en kundebase på 87 millioner amerikanske vidensarbejdere, som har brug for at booke møder.

Læs også: GameAnalytics får investering på 5,5 mio. dollars og ny CEO

Investorer satser på erfaringen

Funding-runden blev indledt af FirstMark Capital, som specialiserer sig i at investere i virksomheder på et meget tidligt tidspunkt. I samarbejde med IA Ventures og Softbank Capital, som tidligere har investeret et mindre beløb i X.ai ved en SEED-runde i foråret 2014, og  Pritzker Group Venture Capital samt Crunchfund har investorerne samlet set lagt knap 60 millioner danske kroner.

En af grundende, til at investorerne tør gå ind i en virksomhed, der endnu ikke har et produkt, kan være Dennis Mortensens imponerende CV. Han har stor erfaring inden for “Big Data”-analyse og succesfulde exits fra flere virksomheder i baggagen. Eksempelvis kan nævnes Visual Revenue, hvor Mortensen var CEO og stifter, der blev solgt til Outbrain i 2013.

Oven i investeringen bliver Matt Turck, partner i FirstMark, medlem af X.ai’s bestyrelse. Det skriver Techcrunch.com mandag 5/1.

Læs også: Visual Revenue opkøbt af amerikanske Outbrain

2 kommentarer

Skriv et svar