Arkiver

Nyheder

Københavnske YOU RUN vil være Danmarks mest ambitiøse velgørenhedsløb

Løb et kvart- eller halvmaraton sammen med 3-5000 løbere og saml penge ind til velgørenhed sammen med YOU RUN. Af Niklas Joensen

YOU RUN photo IDen 3. Maj kan man ved at løbe et kvart- eller halvmaraton i København hjælpe med at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Folkekirkens Nødhjælp eller Læger Uden Grænser.

Når man tilmelder sig YOU RUN som løber starter man nemlig samtidig en online fundraising kampagne for 1 af de 4 organisationer, hvor venner, familie og kolleger kan støtte en og dermed velgørenhedsorganisationerne.

Kombination af startup og motionsløb

Med deres kombination af det sociale og fokus på online tilstedeværelse opfører YOU RUN sig meget som et startup, især når man sammenligner med nogle af de mere etablerede motionsløb.

YOU RUN benytter da også den populære online indsamlingsplatform BetterNow til at håndtere indsamlingen. Til at håndtere selve registreringen og tidsmålingen af løbet benyttes Ultimate Sports Service.

Erfarne entreprenører står bag YOU RUN

YOU RUN, CarstenBag løbet står CEO, Carsten V. Jagerkilde, Co-founder, Bent Haugland. Carsten kommer fra direktør stillinger i henholdsvis Arena Nordic og Copenhagen World Outgames 2009, mens Bent blandt andet kommer med entreprenørerfaring fra startup fabrikken Rainmaking og med eventerfaring fra sin rolle som arrangør hos Copenhagen Burlesque.

Målet er at 3-5000 løbere skal løbe gennem den centrale del af Københavns havn. Der er dermed potentiale for at samle en pæn sum penge sammen til velgørenhed. Holdet bag YOU RUN har da også store ambitioner og forventninger til løbet.

Den 3. maj løber vi Danmarks mest ambitiøse velgørenhedsløb rundt om Københavns Inderhavn og bliver således det første løb over den (meget snart) færdigbyggede Inderhavnsbro. Men vi bliver også et løb, der kommer til at samle rigtig mange penge ind til velgørenhed, samtidig med vi kommer til at give flere tusinde løbere en fantastisk og anderledes løbeoplevelse. Vi glæder os helt vildt!” – YOU RUN

Løb enten flotte 10,549 km. eller 21,098 km.

YOU RUN, opdateret løberuteMan kan som løber enten vælge at løbe et kvartmaraton på 10,549 km. eller et halvmaraton på 21,098 km. YOU RUN sørger i samarbejde med Københavns Kommune ”Byliv” for at løberne kommer til at løbe på en fantastisk flot rute. Løbet koster 345 kr. uanset hvilken distance man vælger, og løbet afholdes søndag d. 3. maj. De første løbere sendes af sted kl. 10.00. Inden da er der opvarmning kl. 9.30 og velkomsttale kl. 9.50.

Trendsonline byder initiativet fra YOU RUN velkommen. Vi håber at der kommer en masse løbere og at der bliver samlet en stor portion penge til velgørenhed. Ses vi derude?

Se YOU RUNs promo video her, og følg dem på Facebook og hold dig opdateret om løbet her.

Skriv et svar