Danske Be My Eyes får eksplosiv start

App’en Be My Eyes har på en dag fået mere end 10.000 brugere efter launch af deres app i App Store. Dermed slår de Google med mere end tre gange så mange stemmer på Product Hunts rangliste over bedste nye produkter. Af Niklas Joensen

Hvad mangler en blind, når han/hun skal lave mad, vaske tøj eller tjekke om mælken er blevet for gammel? Et par funktionsdygtige øjne i lommen, som kan trækkes frem og skabe syn for sagen. Den danske app “Be My Eyes” gør dette til en realitet, ved at forbinde seende og blinde i  dagligdagen.

 

Læs også: Velux fonden støtter blinde-app med 1,7 millioner kroner

Over 10.000 tilmeldte brugere efter 24 timer

Danske Be My Eyes med founder Hans Jørgen Wiber og Co-founder Thelle Kristensen i spidsen lancerede d. 15/1 deres app til Iphone i App Store og udløste en flodbølge af positiv respons på de sociale medier og i den internationale presse.

Dagen after havde de mere end 10.000 tilmeldte brugere, og var den mest downloadede app i den danske App Store.

I skrivende stund (16/1) er der 11.462 tilmeldte hjælpere og 1.022 tilmeldte blinde, og 1.870 blinde er allerede blevet hjulpet gennem Be My Eyes.

Be My Eyes gør sig bemærket på de sociale medier

Opmærksomheden på de sociale medier er ikke gået forbi Be My Eyes. Deres kampagne på Thunderclap blev støttet af  457 personer, der hjalp med at sprede budskabet til mere end 305.275 personer på de sociale medier.

Også på Product Hunt var Be My Eyes højt rangeret, med mange flere stemmer end f.eks. Google Translate.

Be My Eyes, producthunt

Læs også: Startup Weekend hjalp “Be My Eyes” til verden

App’en har været længe undervejs

Det har taget mere end to års arbejde at nå målet om, at få en færdig app i App Store, og selve udviklingen af app’en har taget godt et år.

Hans Jørgen Wiberg håber, at Be My Eyes app’en ikke bare vil være til gavn for de blinde, men også kan skabe glæde for de frivillige, der får mulighed for at hjælpe et andet menneske helt uforpligtende på et par minutter.

Jeg håber, at vores app kan være med til at skabe en ny måde at være frivillig på. Det tager kun et par minutter at hjælpe. På den måde er app’en en god mulighed for det travle, moderne menneske med overskud til at hjælpe andre,” siger Hans Jørgen Wiberg.

Se en pre-leaunch teaser fra Be My Eyes her:

Teaser from Be My Eyes on Vimeo.

BeMyEyes twitter

Skrevet af
Top