Arkiver

BusinessNyheder

Kærligheden skal ned i underbukserne i kampen mod kræft

Themanpack.dk er så småt ved at være klar til lancering. Snart kan mænd fra hele verden erhverve sig et par basis-underbukser på abonnement og samtidig støtte op om et velgørende formål.Af Sisse Melsen.

Abonnementsbaseret nethandel betyder i alt sin enkelthed, at netbutikker sælger services eller fysiske goder på abonnement. Tendensen er noget vi kommer til at se meget mere af, da vi i vesten er mere omhyggelige omkring, hvem, hvad og hvilket vi bruger tiden på – det er alle de små ting i hverdagen, som sammenlagt kan give lidt mere tid tilovers i sidste ende, siger Morten Hyldgaard, stifter af det nye site, themanpack.dk.

For den 29 årige iværksætter Morten Hyldgaard ligger der dog helt andre tanker end ren business bag hans nyeste iværksættereventyr. Hver gang en “Man Pack” afleveres hos kunden, tages 26,3% af overskuddet og doneres til Kræftens Bekæmpelse. The Man Pack kalder det “kærlighed på produktniveau”

“Jeg valgte Kræftens Bekæmpelse fordi det vedrører for stort set alle danskere.
Kræft kommer tæt på næsten alle, om vi så vil det eller ej. Jeg kunne godt ha’ valgt noget mere “sexet” men præcis dette område er det jeg brænder for og ønsker at støtte op om.” Fortæller Morten Hyldgaard.

Ifølge Morten Hyldgaard er velgørende formål ekstremt vigtigt for virksomheder, hvis de virkelig ønsker at gøre en forskel, både for deres kunder og medarbejdere. Morten Hyldgaard blev selv træt af at drive forretning med penge som det primære formål, men med themanpack.dk er der nu et langt mere motiverende formål end profitten selv.

“Hvis man kigger på de samfundsmæssige udfordringer i verden, så kan de fleste af dem løses hvis virksomheder tog deres sociale ansvar alvorligt, mere end blot på et strategisk niveau, men på et niveau, dybt forankret i virksomhedens DNA,” lyder det fra Morten Hyldgaard. Han mener at alle virksomheder skal og bør tjene penge, men at pengene langt fra bør være virksomhedens egentlige formål med at eksistere. Ifølge Morten bør man istedet se pengene som et middel til at opnå langt mere værdifulde resultater, og dermed bekæmpe samfundsmæssige og sociale problemer.

Når du abonnerer på themanpack, er donationen konstant, så længe du har et aktivt abonnement og dermed gør det en større forskel på den lange bane. Webshoppen åbner d. 1. marts 2015, men man kan allerede nu tilmelde sig, for at få besked når shoppen åbnes. Morten Hyldgaard vil fremtidigt arbejde på ekspansion til flere markeder i løbet af det kommende år, men har valgt at kickstarte webshoppen på hjemmebanen i første omgang.

“Min vision og drøm er helt konkret, at jeg i løbet af 5 år gerne skulle kunne donere et beløb i million-klassen og samtidig have lavet en god og sund forretning. Derudover ser jeg også gerne, at virksomheden kan finansiere nogle 100% velgørende events. Man skal altid drømme stort og arbejde hårdt efter det – så må man se hvor langt det kan gå.” Afslutter Morten Hyldgaard.

Se Morten Hyldgaards letpåklædte kampagnevideo for themanpack.dk nedenfor.

Skriv et svar