Vækst i deleøkonomien bremses af uklare regler

Deleøkonomien er et område i rivende udvikling. Men området hæmmes af uklare regler og lovgivning. Ny analyse fra Erhvervsstyrelsen sætter fokus på området og foreslår forfriskende tiltag. Af Niklas Joensen

Hvad har MinBilDinBil.dk, TrunkBird.dk (tidligere Bringrs.dk), Dytbyt.dk, GoMore.dk og Dinnersurfer.dk tilfælles? Jo, de er alle sammen en del af de danske startups der har taget deleøkonomien til sig og brugt den som forretningsmodel.

Deleøkonomien hæmmes af uklare regler

Men selvom deleøkonomi er en af tidens hotte forretningsmodeller, og flere og flere virksomheder ser dagens lys, baseret på dette, så er det ikke altid den letteste vej at følge. Ifølge en ny analyse fra Erhvervsstyrelsen så er den danske lovgivning nemlig ikke særlig befordrende for de mange deleøkonomiske virksomheder. dinnersurfer-featured

I juni 2014 skrev trendsonline.dk f.eks. om Dinnersurfer.dk, der måtte lukke deres hjemmeside i en uge. Årsagen bag var, at to hjemme-kokke fik aflagt et kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen, og endte med at få en afgift på 1.200 kr.

Miseren udsprang af uklarhed omkring reglerne om, hvor mange gange brugere af Dinnersurfer.dk maksimalt må lave og sælge mad på et år uden at blive pålagt samme regler for fødevaresikkerhed, som gælder for restauranter.

Læs også: Derfor lukkede dinnersurfer i en uge og åbnede igen

Lovgivningen er ikke fulgt med tiden

Deleøkonomiske virksomheder oplever, at lovgivningen ikke har fulgt med udviklingen, at reglerne er svære at gennemskue, og at sagsbehandlingen hos offentlige myndigheder er alt for langsom. Dertil hjælper det ikke, at flere virksomheder oplever, at bankerne og de private investorer er skeptiske overfor de nye forretningsmodeller.

Det er et paradoks. Deleøkonomien er i eksplosiv vækst i vores omverden, men samtidig kan det altså være ganske svært for de danske iværksættere, der ønsker at omsætte nye idéer til virkelighed, på grund af de mange barrierer i lovgivningen.

Udover manglende gennemsigtighed i lovgivningen kan det f.eks. især være helt lavpraktiske aktiviteter der giver besvær. Især forsikring og moms fremhæves som nogle af de centrale barrierer for at skabe en bæredygtig forretning baseret på deleøkonomi.

Erhvervsstyrelsen arbejder for udvikling på området

Derfor arbejder Erhvervsstyrelsen nu frem mod, at understøtte danske iværksættere og virksomheder, så de i højere grad kan gribe det kæmpe forretningspotentiale, som deleøkonomien rummer.

“Jeg er glad for, at der nu for første gang er lavet en analyse, der peger på både udfordringerne og mulighederne for de virksomheder, der har mod på deleøkonomi som forretningsmodel. Det kan være med til at sætte yderligere skub i en udvikling, der globalt er i hastig vækst, og som der også herhjemme er store forventninger til,” fortæller Majken Caroline Jacobsen, specialkonsulent og teamleder i Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen peger i deres analyse samtidig på en række tiltag, der kan være med til at fremme deleøkonomien og gøre det lettere for virksomhederne at udvikle nye idéer og motivere borgerne til at være med i deleøkonomiens mange nye tilbud.

Læs også: Danskerne er bedre til at dele

Oplysningskampagner til forbrugerne, blåstempling af deleøkonomien og særlige skattefradrag

Gennem oplysningskampagner rettet mod forbrugerne vil man kunne sætte fokus på fordelene ved deleøkonomien og samtidig fortælle om forretningsmodellernes lovlighed. Det offentlige kan blåstemple deleøkonomi, f.eks. gennem mærkningsordninger, hvilket kan øge tilliden hos forbrugerne.

gomore_headerIsær blåstempling fra myndighederne af virksomheder baseret på deleøkonomi kan have en stærk effekt. Det kan f.eks. ses i sagen omkring GoMore, der fra virksomhedens begyndelse kæmpede mod de kommercielle biludlejere, der erklærede GoMore’s koncept for ulovligt. GoMore forsvarede sig det bedste de kunne, og sagen endte med, at Justitsministeriet gav en vejledende udtalelse til GoMore, der blåstemplede den private biludlejning.

Læs også: And a happy ever after: Justitsministeriet blåstempler deleøkonomi

Erhvervsstyrelsen foreslår også, at der kan udarbejdes særlig lovgivning der kommer deleøkonomiske virksomheder til gode. Dette kunne f.eks. være skattefradragsordninger for forbrugere, der køber services af deleøkonomiske virksomheder, skattefradragsordninger for investeringer på deleøkonomiske platforme eller lempelse af aktivitetsbegrænsninger på f.eks. mad- og biludlejningsområdet.

Det bliver spændende at se hvor mange tiltag Erhvervsstyrelsen får gennemført. Trendsonline følger udviklingen.

Skrevet af

Læs også

Top